På listen ved en fejl

Poul Friis ville nok have fået en slurk kaffe galt i halsen, hvis den liflige drik blev drukket lige mens han læste et brev fra Hjørring Kommune.

Poul Christoffersen,
Vråvej 458, Børglum betegnes som en skamplet.Foto: Kurt Bering
Børglum 1. september 2008 10:00

Her stod der at hans kones ejendom Vråvej 456 i Børglum var med på listen over nedslidte ejendomme i kommunen. Ydermere var der et foto med, som viste et forkert hus, nemlig af Vråvej 458, et gulmalet hus, som i flere år har lagt brikse til en massageklinik. Søger man adressen på internettet, er ordet intimmassage det første som popper op. Dernæst kommer Børglum Byg ApS med hjemadresse på Vråvej 458. Sidstnævnte firma blev ifølge erhvervs- og selskabsstyrelsen tvangsopløst før sommerferien. Samtidig er der noget, der tyder på at aktiviteten i huset er stærkt for nedadgående eller stoppet. - Vi bor i Viborg og det oftest i weekender vi er i nummer 456, som ligger ned ad en grusvej bag ved 458. Vi har ikke set nogen aktivitet der i et stykke tid, siger Poul Friis til avisen. Han havde svært ved at forstå, at konens hus skulle på listen over nedslidte ejendomme. - For det første ligger ejendomsværdien over det kriterie, som kommunen har valgt, og så er fotoet forkert. De burde have sørget for, at de ting er i orden, understreger Poul Friis. Mens nogle af de husejere, som har/havde deres ejendom med på listen, så har han dog en vis forståelse for kommunens arbejde. - Jeg synes den gule ejendom er en skamplet på byen. Ejendommen holdes ikke så godt, og den ikke ret pænt ud bagved, udtaler Poul Friis. I Plan- og Udvikling hos Hjørring Kommune erkender man blankt, at der er sket en fejl ved at tage Vråvej 456 med på fortegnelsen over nedslidte ejendomme. - Den er slettet nu. Det kan være svært at lave listen helt rigtig, når huset foran er et dobbelthus, og der ikke står et nummer på husfacaden. Det er først i den her fase vi er i kontakt med ejerne for at lave kvalitetssikring, forklarer planmedarbejder Bettina Hedeby.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...