På mandag kommer vinteren

Slutningen af denne uge bliver våd - og derefter står den på frost og sne.

Vinteren er på vej. Arkivfoto: Hans Ravn

Vinteren er på vej. Arkivfoto: Hans Ravn

Hvis DMIs vejrprognoser for Nordjylland for begyndelsen af næste uge holder, så kan vi godt begynde at pakke efteråret ned og sige velkommen til vinteren. Fra på mandag er der nemlig ikke ret meget andet end frostvejr i udsigten, både nat og dag. Hvilket så også betyder, at nedbøren falder som sne - så sneskovlen skal også graves ud af garagens gemmer og støves af. Lildt trøst hos vejret.dk Hvis man ikke synes, at man er klar til så meget vinter lige nu, så kan man finde lidt trøst hos vejret.dk. Her ser man en anelse varmere på tingene i næste uge, men det er ikke meget. Også her forventer man et skift i vejret hen over weekenden til noget koldere, men altså ikke helt så koldt, som DMI. Vejret.dk forventer temperaturer omkring frysepunktet undtagen tirsdag og onsdag, hvor man på linje med DMI når ned omkring fire graders frost.