På med vanten

Der er intet, der er så galt, at det ikke kan være godt for noget andet. En vending, vi i dette land ofte må bruge.

Vi har netop konstateret, at ledigheden ikke mere falder siden 2003. Måske vil vi i de kommende måneder endda opdage, at flere ikke kan opnå at være en del af arbejdsmarkedet konstant. Men fornuftige økonomer - og dem bør vi givetvis lytte til - opfatter den kommende stigning i ledigheden som en fordel, da det vil mindske presset på lønskruen! For så beholder vi den absolut gode konkurrenceevne. Var det i øvrigt ikke socialdemokraternes store idol i 1930'erne, statsminister Thorvald Stauning, der sagde de bevingede ord omkring netop ledighed: - Når de (arbejderne) står uden for porten og banker på for at komme ind, så er de til at styre! Lad os derfor få tallene på bordet. P.t. er den danske ledighed 46.000 medarbejdere, rekordlav på grund af den førte VK-politik vel støttet af DF. Det svarer til en ledighed på 1,6 pct. af den til rådighed værende arbejdsstyrke. Vi skal her erindre om, at ledigheden var på knap 200.000, da VK tog over i 2001. Men som sagt - og det er åbenbart tilladeligt af hensyn til vores konkurrenceevne - så kan vi forvente en næsten fordobling, altså op imod de 90.000 ledige, men fortsat meget langt fra de omkring 200.000, der var VK's udgangspunkt i 2001. Ude fra kommende kriser, som den igangværende finanskrise, kan en regering i hvert tilfælde ikke lastes for. Derfor må alle fornuftige politiske kræfter herhjemme være enige om, at vi ikke har brug for populisme, når vore fælles husholdning skal tilgodeses. Så - på med vanten, kære politikere af enhver art.