Aalborg

På’n igen igen

Sådan ser kunstneren bag træskulpturen i Aalborg, Flemming Johansen, altså ud.

Sådan ser kunstneren bag træskulpturen i Aalborg, Flemming Johansen, altså ud.

Nu er han på, hed overskriften på denne plads i onsdagsavisen. Og anledningen var ligetil: Dagen forinden blev træskulptøren Flemming Johansen, Frederikshavn, gengivet i avisen in cognito - han kunne nemlig kun ses bagfra på det billede, der viste ham i aktion på hjørnet af Saxogade og Absalonsgade i Aalborg, hvor han var ved at lægge sidste hånd på en skulptur, som han med motorsav har lavet for Caroline Smiths Minde. Ganske vist har Flemming Johansen netop opøvet den kunst undertiden, når han har særlig travlt, at kunne ignorere folk, som gerne vil snakke med ham, og faktisk opdagede han slet ikke, at han blev fotograferet. Men det skulle selvfølgelig ikke forhindre, at læserne får anledning til at se den ellers venlige frederikshavner forfra. Men sådan skulle det ikke gå. Skønt den fine forsikring i overskriften, at nu var han på - så glimrede portrættet beklageligvis ved sit fravær. Men man skal jo ikke give op. Så det er på’n igen - med billede!