EMNER

På nettet er vi alle afvigere

Hvor har du været på nettet i dag? Var det de samme steder som i går og torsdag i sidste uge, eller er noget helt nyt? Og ved du, hvor dine kolleger har været?

I dag gør hun ét. I morgen noget andet. Internetbrugere er uberegnelige.Foto: Paul Mitchell/Polfoto

I dag gør hun ét. I morgen noget andet. Internetbrugere er uberegnelige.Foto: Paul Mitchell/Polfoto

Dette er ikke et spørgeskema for bekendelser af små og store internetsynder, men blot et forsøg på at vise, at de færreste egentlig har overblik over, præcis hvor meget og hvordan de bruger nettet. Og det er der måske god grund til. Et nyt forskningsresultat fra Indiana University tyder nemlig på, at internetbrugere er uhyre forskellige og omskiftelige i deres måde at bruge nettet på. Faktisk så forskellige, at det ikke er muligt at finde ud af, hvad der er "normal" opførsel på nettet. Med andre ord: Internettet er så befolket af afvigere, at ingen er normale. - Undersøgelsen viser noget af det, vi har set i andre sammenhænge, nemlig at nettet er det modsatte af et massemedie. Det er snarere en masse medier for enkeltindivider, der plejer hver deres særinteresser, siger Niels Ole Finnemann, professor ved Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet. Det skal slås fast, at undersøgelsen ikke har set på, hvad folk egentlig henter af indhold på internettet. Når de taler om "normal" og "afvigende" adfærd, handler det alene om, hvor mange og hvilke typer forbindelser deres computere har med andre computere - altså deres "trafikprofil". Når den er interessant at undersøge, skyldes det, at internettet konstant udfordres af brugernes trang til at presse mere information gennem ledningerne. Hvis det fysiske netværk, der binder verdens computere sammen, skal udnyttes bedst muligt, skal man gerne vide noget om brugernes adfærd, så man for eksempel kan forudsige, hvor der kan opstå flaskehalse og overskydende kapacitet. Men undersøgelsen fra Indiana University viser, at det kan være svært at skaffe sig den viden. Selv når man undersøger millioner af kontakter, som de har gjort. - Undersøgelsen tyder på, at det ikke er muligt at opstille en formel for, hvordan en typisk netbruger opfører sig online, siger Niels Ole Finnemann. Lettere at finde hackere For at forstå tankegangen bag matematikerne fra Indiana Universitys undersøgelse kan det være en fordel at tænke på, hvordan virkeligheden ser ud med matematiker-øjne. De, der kan huske en smule fra skolens matematikundervisning, husker måske, at der er noget, der kaldes "klokkekurven", også kaldet "normalfordeling" eller nogle gange "Gauss-kurven". Når man ser bort fra formlerne, betegner normalfordelingen et meget udbredt træk ved verden og mennesker: Den og vi er ofte såre forudsigelige. Langt de fleste går gennem skolen med et karaktergennemsnit, der ligger ret tæt på gennemsnittet. De fleste biler på motorvejene kører forholdsvis tæt på den tilladte maksimalhastighed. Og en meget stor del af os dør i en bestemt alder eller inden for forholdsvis få år på den ene eller anden side. Normalfordelingen er en matematisk måde at beskrive, at de fleste opfører sig inden for rammerne af, hvad der er "normalt". Kun et mindretal af afvigere stikker ud i ekstremerne. Bortset altså fra på nettet. - Mennesker er uberegnelige væsner, men når der er mange nok, kan matematik i mange sammenhænge alligevel finde mønstre. Men på nettet er der meget få barrierer for, at vi kan forfølge vores personlige indskydelser. Det er "de små ting i margenen", der fylder det meste af trafikken på nettet, altså de links, der lige fanger vores opmærksomhed eller giver os en undskyldning for en overspringshandling. Og det skaber tilsyneladende problemer selv for matematikken at følge med, siger Niels Ole Finnemann. Men netbrugernes individualitet og uforudsigelighed er alligevel nøglen til de succeser, der trods de flygtige brugere er skabt på nettet. For eksempel er 60 procent af netboghandlen Amazons salg bøger, der sælges i enkelte eller meget få eksemplarer. De egentlige bestsellere udgør en meget mindre del af salget. Undersøgelsen fra Indiana University kritiseres dog af en anden dansk internetekspert, Niels Christian Juul, lektor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitetscenter. Han pointerer, at de amerikanske forskere ikke gør det klart, om de egentlig beskriver brugernes adfærd eller snarere grupper af brugere, som bruger samme server og derfor optræder som én i undersøgelsens data. - Det er simpelthen ikke til at sige, om de meget forskelligartede måder at opføre sig på skyldes, at folk er forskellige, om folk skifter adfærd, eller om det er flere forskellige personer, der blandes sammen i undersøgelsen, siger han. Niels Ole Finnemann anerkender kritikken, men holder alligevel fast i, at undersøgelsen er interessant. Og så kan den vise sig brugbar i kampen mod hackere og spamspredere. - Undersøgelsen tyder på, at de servere, som hackere bruger til at skjule sig bag, har en trafikprofil, der er mindre kaotisk end trafikken på nettet som helhed. Det kan betyde, at man kan finde disse såkaldte proxyservere og derfra lettere finde hackerne. Og det samme gør sig gældende for de servere, der udsender spam, siger Niels Ole Finnemann.