Frederikshavn

På Nordstrand er græsset altid grønt

Nordstrand Camping har udvidet faciliteterne med 12-hullers minigolfbane

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Naturstenene er hentet i en grusgrav ved Lyngså, en green, bunkers og søerne er af kunstgræs i forskellige kulører.

FREDERIKSHAVN:En ny minigolfbane på Nordstrand Camping er fra dag 1 blevet et hit. Både for campingpladsens gæster og ikke mindst andre, der har kastet sig over minigolfsporten.

- Omkring trefjerdedele af dem, der har spillet her, er folk udefra. Altså folk, der ikke bor på campingpladsen, fortæller campingpladsejer Mogens Sønderkær.

Der - indtil andet er bevist - selv har banerekorden - 33 slag på de 12 huller.

Sværhedsgraden er forholdsvis høj, så banen henvender sig også til voksne og til mere øvede spillere.

Inspirationen til banen har familien Sønderkær hentet fra ferier i udlandet, hvor de selv spiller minigolf, straks de kan komme til det.

Polske banebyggere

- Det er polske banebyggere, der har lavet banen, men vi er kommet med vores idéer og indspark til, hvordan den skulle anlægges, fortæller Mogens Sønderkær, der udover sværhedsgraden har lagt vægt på, at banen skulle være så vedligeholdelsesfri som muligt.

Banen er anlagt med kunstgræs ovenpå det bakkede landskab formet i stenmel.

Bunkers og vandhullerne er også lavet i kunstgræs, og mellem de grønne greens snor sig sirligt anlagte stier belagt med herregårdssten, der kan gøre enhver brolægger og havearkitekt grøn af misundelse.

Havudsigt fra green’en

Og løfter man blikket fra golfkøllen og den lille runde bold, er der den flotteste udsigt over Kattegats blå bølger. Beliggenheden er til en klar 5’er, ville ejendomsmæglerne sige i Hammerslag ...

Store natursten hentet i en grusgrav ved Lyngså fungerer som forhindringer flere steder på minigolfbanen, som giver den 4-stjernede campingplads nord for Frederikshavn endnu et løft.

Prisen for et slag minigolf på den smukke bane er 54 kroner for voksne og 30 kroner for børn.

Lige nu er der enkelte ledige pladser på Nordstrand Camping - som nyder godt af naboskabet med den sehr berühmte Palmestrand, der giver international ørenlyd.

- Alle, der kommer her, har hørt om Palmestranden, siger Mogens Sønderkær.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst