På opdagelse i naturen, mens julegåsen stegte

LUNKEN: Nu kan det vist ikke blive mere julet! Bemærkningen faldt fra en af de 75 deltagere i naturvejledernes arrangement "Mens julegåsen steger" fredag formiddag. Anledningen til bemærkningen var vejret. Da deltagerne gik tilbage til Naturskolen, efter en tur i vinterskoven, begyndte sneen at dale ned. Og inden deltagerne skulle hjem, præsenterede skoven sig fra sin smukkeste hvidpudrede side. Arrangementet blev indledt i Naturskolen, hvor de to naturvejledere, Jens B, Rasmussen og Knud Andersen, fortalte om dyrenes måde at overleve den danske vinter på. Musenes måde at klare sig på blev illustreret ved hjælp af levende ørkenrotter. En måde at forklare tingene på, som især de mange børn satte stor pris på. På turen rundt i skoven blev der fortalt og forklaret, så både børn og voksne kunne være med. Biernes måde at klare vinteren på, ved at danne vinterklynge, prøvede børnene på egen krop. De blev af naturvejlederne samlet i en stor klynge, hvor det unægtelig blev temmelig varmt i midten. Et udendørs vendespil, som både krævede fysisk aktivitet og viden om skovens dyr, fandt hurtigt en vinder blandt de naturinteresserede deltagere. At det er hårdt at være standfugl i Danmark, forstod enhver, da alle skulle prøve at finde fuglemad i skoven. Bog, frø af røllike og vejbred, og en masse småkryb kunne nok mætte et par sultne fugle eller tre, men at det alligevel må være fast arbejde at være fugl hele vinteren, forstod alle deltagerne. Heldigvis demonstrerede naturvejlederne en god og billig måde at fremstille fuglefoder på. Da man passerede en stor musebøg med blottede rødder, fortalte naturvejlederne med stor alvor om skovnisserne, som altid gør sig usynlige, når der er mange mennesker i skoven. Ingen så nisserne, men mellem rødderne lå der en lille glemt eller tabt nissehue. Et stensikkert tegn på at nisserne må have været der kort forinden. Tilbage i Naturskolen blev der drukket kaffe, og set nærmere på nogle af de dyr, der ellers er i dvale om vinteren. Man kunne lære at håndtere en levende stålorm, og man så med fryd og nogen gysen hvordan skrubtudserne fortærede levende regnorm. Naturvejlederne lovede til slut at gentage arrangementet næste år, men kunne dog ikke garantere julesne på dagen. inge