På opdagelse i Store Vildmose

Masser af aktiviteter på bemandede poster rundt om i mosen

STORE VILDMOSE: Søndag bliver Historiens Dag i Store Vildmose. Vildmosemuseet i Brønderslev og Vildmoseporten er gået sammen om arrangementet, hvor der bliver mulighed for at opleve historiens vingesus med egne øje. Interesserede mødes på Vildmoseporten (Gård 18), Biersted Mosevej 277 i Store Vildmose. Her er der mulighed for at få et kort, der viser til forskellige steder i Store Vildmose, hvor der er bemandet. Der er mulighed for at se og høre om mindestenen, der fortæller om flystyrtet syd for krydset ved rundkørslen Blokhusvej, Centralgårdsvej med flere. Det er Ole Rønnest og Tage Due, der fortæller. I Grishøjgårds Krat bliver der mulighed for at mærke suset fra jernalderen i Grishøjgårds Krat ved at se de gamle ardspor, der specielt bliver afdækket til denne dag og der er mulighed for at møde tørvegravere i arbejde. Det er Hans Kjelgaard og Ejnar Christensen, der graver. I fenne 54 på Ørnefinnevej er der mulighed for at se jernaldervejen, og der spises suppe, tilberedt af naturens egne urter. Det er naturvejleder Jens Olsen og Poul Norvin, der bemander Sandelsbjerg. På Sandelsbjerg er der mulighed for at nyde udsigten og høre de gamle mosefortællinger. Det er formand for Vildmosemuseet, Kaj Andersen, der fortæller. Der er blandt andet en beretning om, at kæmperne, der boede på Sandelsbjerg og i Thise Bakker, kastede store kampesten efter hinanden. På Vildmoseporten bliver der en udstilling af staldgårdsplanche, mini-montre med en model af mosen, staldgårdsmodel samt gamle ting. Der serveres æbleskiver bagt på museets sparekomfur med brug af høkasse og andet til at holde æbleskiverne varme.