På opdagelsesrejse i lænestolen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

GRAVJÆGER-JAGTEN har nok et lidt mere overkommeligt publikum. Og skuffer.

INTERAKTIVE BØGER "På sporet af dinosaurjægerne" # # # # ¤ ¤ "På sporet af gravjægerne" # # # ¤ ¤ ¤ "Ripley's - Jagten på skrumpehovederne" # # # # ¤ ¤ At lade sig underholde og samtidig fylde med viden ved hjælp af et i virkeligheden ret indviklet system af sorte klatter, der breder sig hen over hvidt papir, er ikke altid nok. Ligesom det ikke altid er nok at gå på museum for bare at se. Sommetider er man nødt til at føle og fornemme og røre ved og blive klogere på højde, bredde, længde og tyngde. Af indlysende grunde har de to forlag Carlsen samt Lindhardt og Ringhof kastet sig over interaktive vidensbøger af den type, hvor det handler om at dreje og flytte, trække ud, vippe op, skubbe på plads og meget andet. Bag et par meget kulørte omslag, der ikke ligefrem vidner og hverken dybde eller tyngde, gemmer sig små guldgruber af håndfast viden, som umiddelbart virker meget gennemresearchet, uanset om det handler om forskellige typer dinosaurer eller hvordan ægypterne har båret sig af med at mumificere, altså skabe mumier (på side 15 kan man slå lågerne op til forskellige opbevaringskrukker med plads til lever, lunge, mave og tarme). Et indforskrevet testpublikum på 10, 10 og 14 år har fået til opgave at lade sig underholde af de mange små og store effekter rundt omkring på siderne, og det lykkedes faktisk udmærket, selv om den ældste hurtigere tabte interessen end de yngste. Så måske henvender bøgerne sig i virkeligheden mest til de yngste af blandt andre tv-kanalen National Geopgrahics seere - dem, der lige akkurat kan stave sig igennem underteksterne ved egen hjælp. For de særligt dinosaurinteresserede er dén bog bestemt ikke uinteressant, mens man nok i højere grad skal sættes i gang med den om gravjægere fra egypternes forsvundne verden. Mest problematisk, når det gælder håndfast viden, er den med skrumpehovederne, fordi den bygger på den legendariske opdagelsesrejsende Robert L. Ripleys dagbøger fra 1920-49, og man kan derfor godt her og der blive i tvivl om, hvor opdateret kendsgerningerne i bogen egentlig er. Men med sin gennemgang af oplevelser i Afrika, Egypten, Rusland, Indien, Kina, Burma, Japan, Ny Guinea, New Zealand, Australien, Fiji, Caribien, Peru og Equador kan den næsten kun sætte gang i rejselysten hos store og små. Tænk engang at en af Australiens største attraktioner (og stoltheder), monolitten Ayers Rock (Uluru) er så stor, at den har et overfladeareal, der er større end London! Kun på ét punkt skuffer dinosaur- og gravjæger-bøgerne: De lokker med hemmelige skuffer (som viser sig at være fyldt med små bøger, klistermærker og modeller af henholdsvis en Tyrannosaurus Rex og et par pyramider) - men de er uhyre nemme at finde, for bagpå bøgerne står der, hvor man skal lede. Hvordan kan skufferne så være hemmelige? Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk Jen Green: "På sporet af dinosaurjægerne" 30 sider, 249,95 kr. Forlaget Carlsen Clive Gifford: "På sporet af gravjægerne" 30 sider, 249,95 kr. Robert Ripley: "Ripley's - Jagten på skrumpehovederne" 30 sider, 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof