Turisme

På rejse med sjælen

Terapiform arbejder med betydningsfulde oplevelser i tidligere liv

HJØRRING:Psykoterapeut Pia Hansen har fået uddannelsen til regressionsterapeut. Det betyder, at hun kan hjælpe åndeligt interesserede mennesker med at rejse tilbage til deres tidligere liv og tilmed lære noget af det, som kan være meget nyttigt i deres nuværende liv. Det lyder måske mærkeligt for nogle, men Pia Hansen har altid troet på, at mennesket har en sjæl, som vender tilbage til jorden igen og igen i forskellige skikkelser med det formål, at sjælen skal lære noget. Hun har også flere etablerede uddannelser blandt andet som socialrådgiver og psykoterapeut, og nu kan hun kombinere de forskellige redskaber i sit arbejde som terapeut i ”Det Hvide Hus” i Hjørring. - Min interesse for at tage uddannelsen kom af, at jeg så nogle programmer på TV2, ”På rejse med sjælen”, fortæller Marianne Hansen. Her blev nogle mennesker guidet tilbage til tidligere liv ved hjælp af regressionsterapi, og journalisterne efterprøvede siden, om det personerne oplevede stemte overens med virkeligheden. - Og det gjorde det, siger Marianne Hansen, der siden blev optaget på uddannelsen til regressionsterapeut. Hun lærte at bruge teknikken med at tælle folk ned, hvor de går ind i en meget afslappet tilstand, men ikke er hypnotiserede. De begynder at få billeder af deres tidligere liv, og de kan fortælle om det i helt små detaljer. - Nogle kan for eksempel beskrive, hvordan mønterne så ud på den tid, siger hun. Tidligere på måneden skulle Pia Hansen til eksamen, og derfor efterlyste hun nogle prøvekaniner. - Interessen var overvældende. Jeg tror at omkring 200 meldte sig, fortæller Marianne Hansen, der allerede har booket 12 aftaler med folk, der ønsker en rejse med sjælen. Marianne Hansen kan bruge regressionsterapien sammen med pskykoterapi. - Man kommer hurtigere ind til det, det drejer sig om og kan arbejde med det, siger hu og giver eksempler. Hvis man er meget bange for vand, kan det betyde, at man druknede i sit tidligere liv. Angst og fobier kan behandles under selve rejsen med sjælen. En kvindelig øjenlæge var meget optaget af at få folk til at se bedre - det viste sig, at hun havde været blind i et tidligere liv. Andre har ikke brug for rejsen i terapeutisk øjemed, de er bare nysgerrige eller har måske oplevet, at de på en ferie kender et sted, som de egentlig ikek burde kende, for de har ikke været der før - i al fald ikke i dette liv. Marianne Hansen er ikke bange for, at folk skal synes, at sjælerejser er en tand for alternativt. - Jeg ved hvad jeg kan, og jeg står inde for det, jeg laver. Jeg er på et stadium i mit liv, hvor det ikke betyder så meget, hvad andre synes, siger hun.