Aars

På skolebænken i højlandet

Seks erhvervselever rejst til Skotland

De seks unge Skotlands-farere fra Vesthimmerland - fotograferet i lufthavnen inden afrejsen til Skotland. Privatfoto
De seks unge Skotlands-farere fra Vesthimmerland - fotograferet i lufthavnen inden afrejsen til Skotland. Privatfoto

AARS: Skotters økonomiske sans begrænser sig ikke bare til nærighed.

Det er baggrunden for, at seks elever fra kontor, handel og forretningsservice-linjen på Erhvervsskolerne Aars netop er rejst til Skotland i tre uger for at studere kultur, sprog og international markedsføring.

De seks elever skal i løbet af deres ophold arbejde sammen med elever og lærere fra City of Glasgow College, der er et af Skotlands største colleges med i alt 32.500 studerende.

Eleverne er netop sendt afsted til højlandet, og forventningerne til det tre uger lange skoleophold er i top:

- Jeg tager til Glasgow, fordi jeg gerne vil blive bedre til engelsk, og fordi jeg gerne vil opleve, hvordan det er at gå på et skotsk college, lyder det således fra en af de seks Skotlands-farere Mette Marlena Jensen.

Studieopholdet i Skotland er delvist financieret via EUs såkaldte Erasmus+ program, og hjemme på Erhvervsskolerne Aars er man ikke i tvivl om turens værdi.

- Når man taler med elever, som tidligere har været afsted, kan man tydeligt mærke, at de har haft en både spændende og lærerig oplevelse. Det styrker virkelig de elever, der kommer afsted, siger Jette Baastrup, der er underviser og international koordinator på Erhvervsskolerne Aars og er med i Glasgow de første syv dage.

Særligt interesserede kan følge de seks elevers skotske færd via hjemmesiden http://glasgowmederasmus.blogspot.dk/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden