Norge

På snowboard i sommerferien

Snowboardrejser.dk giver danskerne mulighed for at opleve en anderledes aktiv sommer i de norske fjelde. På gletscheren ved Bergen i Norge har boarderne mulighed for at kombinere den dejlige norske sommer med en snowboardpark. Den indeholder alle de kendte elementer bl.a. rails, jumps, corners, quarter- og halfpipe, oplyser snowboardrejser.dk. Selskabet er det eneste danske, der udelukkende har slået sig på snowboardrejser og de foregår i skolernes sommerferie. Både begyndere og de mere rutinerede har mulighed for at få undervisning dagen lang af professionelle engelsktalende instruktører, der er hentet til campen fra USA. Der er også mulighed for at afprøve over 100 forskellige demoboards af næste års modeller på gletscheren. I basecampen er der bl.a. beachvolley, fodbold, skateboardrampe, trampoliner og et partytelt.