Frederikshavn

På sporet af Norden

FREDERIKSHAVN:Foreningen Norden viser for øjeblikket den fællesnordisk udstilling, På sporet af Norden, på Frederikshavn Bibliotek. Udstillingen, der markerer Nordisk Råd's 50 års jubilæum, tager tilskuerne med på et strejftog gennem historien. Sporene fører frem til dannelsen af det Norden, vi kender i dag, et Norden, der er under stadig forandring. Undervejs tegnes billedet af en fælles fortid på godt og ondt. Men også af de særlige forudsætninger, nordboerne i dag har for at skabe en fremtidig nordisk identitet, baseret på mangfoldighed og forskelle og med mulighed for at præge den fremtidige udvikling i Europa og resten af verden. Udstillingen, der frem til den 30. september kan ses på balkonen på første sal på biblioteket, er tilrettelagt af forfatter Ebbe Kløvedal Reich, arkitekt Søren Sass og projektkonsulent Jesper Boysen.