På sporet af Norden

Hjørring 14. januar 2003 07:00

HJØRRING: I aften er der et usædvanligt arrangement på Hjørring Banegård. Den bliver nemlig rammen om såvel politiske som kulturelle indslag. "På sporet af norden - i 50 år" er arrangeret af Foreningen Norden i samarbejde med Nordisk Råds Danske Delegation. Arrangementet finder sted i anledningen af Nordisk Råds 50 års jubilæum. Derfor har arrangørerne gået i gang med en turné med fem arrangementer over hele landet. I Hjørring deltager folketingsmedlemmerne Jens Chr. Larsen (V) og Ole Stavad (S) med politiske indslag. Ordstyrer er Susanne Prip Madsen. De kulturelle indslag leveres af skuespiller Christian Steffensen under temaet "Poetiske spor i Norden i ord og toner. Han ledsages af pianist Lars Boye. Alle er velkomne til at deltage.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...