På sporet af tortur

Enhedslisten, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative ønsker omskæring af drenge forbudt ved lov.

Venstre, Radikale og SF vil have undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser af omskæring, fremgår det af et indlæg af Özlem Sara Cekic m.fl. (23.11.). Personligt er jeg tilhænger af samtlige partiets synspunkter i dette spørgsmål. En enestående, berigende oplevelse af samklang, der dog medfører nagende mistanke om, at jeg kunne være både "nationalist", "indre Skt. Bernhard svinehund" og en af de forfærdende, "ikke stuerene" enemies af Sir Karl Poppers ideer i hans berømte værk far 1962, "The Open Society & Its Enemies" - sådan helt "ubevidst" og i modsætning til "the mainstream press" og "progressive" tilhængere af "internationalstaten" Danmark. Eller er det international finans-bankstaten Danmark? Som Alan Greenspan siger i "I en turbulent tid": "Demografi og skæbne går hånd i hånd". Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at det, er diskuteres i nævnte indlæg, er de "fysiske komplikationer" af indgrebet. For der er ikke nogen af betydning. Spørgsmålet er allerede undersøgt i en stor amerikans undersøgelse af 130.000 omskårne, som viser, at der kun er komplikationer i 0,2 pct. af tilfældene. Det, der er rigtigt interessant, er derimod, at undersøgelsen begrænser sig til de "fysiske konsekvenser" af indgrebet, mens de psykologiske konsekvenser, set fra et psykiatrisk synspunkt, lades helt ude af betragtning. Desuden om det er sådanne psykologisk-psykiatriske eventualiteter, der får forfatterkollektivet til af overse netop den mulighed og desuden udelade enhver erindring om den "kvindelige klitorisomskårne" for at kunne forsvare en "religiøs" opfattelse, der p.g.a. sin religiøse status af dogme følgelig ikke kan betvivles af "de troende". Især er det mærkværdigt, at sognepræst Katrine Lilleør og biskop Karsten Nissen skulle være således "troende". Jeg har oplevet ret store drenge i syv års alderens reaktioner på omskærings-"festen" i et islamisk trossamfund. Både når de efter ritualet sidder til fejring i deres senge på gaden og på hospitalet, når de får fjernes deres forbinding. De er rædselsslagne. Hver og en. Askegrå i ansigterne, uden ord - og der kommer ingen smil og glæde fra børnene ud af den "festdag" - ligegyldigt hvor mange søde kager og sodavand og feststemte gratulanter, der møder frem. Dette vil jeg sige og bevidne. For jeg holder akkurat lige så meget af muslimske børn som af alle andre børn, ligegyldigt om de er røde, gule, blå eller kulsorte eller "pinks". Og der er ikke nogen anden grund til mine udsagn end kærlighed til børn. Hvor mange mennesker - ærligt talt - kan huske noget som helst af deres tidligste alder, "de formative år", senere i deres liv - udover det, de har fået genfortalt af forældre og pårørende, fordi det var sjovt eller bemærkelsesværdigt på anden måde. Dette er et psykologisk-psykiatrisk spørgsmål, som der også er foranstaltet store undersøgelser af. Hele Sigmund Freuds psykoanalytiske arbejde og værker handler om dette spørgsmål: "Det ubevidste". Når man ser små børns forhold til deres mødre - især i denne "formative" alder 0-3 år, er det mest karakteristiske deres fuldstændigt åbne spontanitet, enestående receptionitet og ekspressive følsomhed over for alt, hvad der sker omkring dem, ligesom mødrenes medfølte evner til at modtage og kommunikere børnenes følelser og behov er nærmest transcendental. Og det gælder universelt, globalt, over alt i verden. Vil nogen nu bilde mig ind, at de små ikke skulle bemærke, at en flok store, grove mænd med hård på og profetskæg pludselig optræder i flok som "hallalhippier" for at trække i deres tissemand og skære deres "tut af"? Det minder meget om den romersk-katolske kirkes interesse for små drenges tissemand i USA, som kostede 10 mia. dollar. Ja, det vil åbenbart forfatterne af det omtalte indlæg i debatten til Danmarks frelse fra Al-Quida eller hvad man ellers kan tænke sig - og det er lidt af hvert, som erfaringen viser. Men den går ikke - bortset fra, at man naturligvis kan undlade at bringe mit svar på indlægget som et af de mest probate midler til at undertrykke og undgå "yderligere diskussion" af ting, der er dogmatiske, hvis de går avisens politiske linje imod. Og det sker vist her. "Man skal bedømme et samfund på, hvorledes det behandler sine mindretal", siger Tøger Seidenfaden sædvanligvis. Jeg er et mindretal på ét person, der ved, hvad jeg snakker om. Lykkeligvis har jeg ikke oplevet "festlighederne" efter klitorisomskårne pigers mishandling og deres reaktioner på begivenheder. Men det er meget, meget vanskeligt at tro, at de skulle være mindre bemærkelsesværdige. Da piger ikke spiller nogen større rolle i islamiske familier, er der næsten symptomatisk, at de, "for hvem omskæring er et afgørende religiøst, kulturelt og historisk rital", ser helt bort fra deres livslange lidelser. Det er "dogmatisk" unaturligt. "For de fleste muslimer og jøder vil et forbud mod omskæring svare til, at det blev forbudt kristne danskere at døbe deres børn. Man skal altså tænke sig godt om, før man tager så drastiske skridt", mener forfatterne. Det fremgår af indlægget, at der er "cirka 200.000 muslimer og 7000 jøder i Danmark". Ja, "hvor godtfolk er, kommer godtfolk til", plejer vi at sige på dansk. Så vi skal nok til at passe lidt på, hvad vi siger i ytringsfrihedens land - og måske hellere stemme på nogle islamiske politikere for at vide os i sikkerhed. Derfor stemmer jeg for samtlige politiske partier i denne sag. Men dog med præference for Venstre, Det Radikale Venstre og SF, fordi jeg tror, at en psykologisk-psykiatrisk undersøgelse ville vise, at den enorme overvægt af voldtægtsdømte i henhold til Rigspolitichef Hesselsbjergs berømte undersøgeslse, er muslimer med to tredjedels flertal, og at dette har sin psykologisk-psykiatriske forklaring i netop denne religiøst-dogmatiske omskæringspraksis. Desuden at muslimers meget beskrevne og tv-fotograferede, fysiske trang til blodsudgydelse og exhibitionisme af samme i lige så høj grad har reference til, hvad der er blevet gjort mod dem selv personligt dogmatisk i "de formative år".