På sygehuset efter brand

Morgenmaden udviklede sig til brand

Brandfolkene fandt en person i det røgfyldte lokale og gav ham straks førstehjælp med blandt andet ilt, indtil ambulancefolkene kom og tog over. Branden blev slukket uden brug af vand. Foto: Ole Iversen

HANSTHOLM:Morgenmaden udviklede sig til en tur på sygehuset for en mand, der bor på Glaspustervej i Hanstholm.

Da manden ved syv-tiden fredag morgen lavede morgenmad, gik der ild i maden, og det udviklede sig til en brand i emhætten.

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Knud Lauridsen.

Thisted Brandvæsen blev tilkaldt og var hurtigt fremme, da de holder til på samme vej, som huset. De fik slukket branden, inden den spredte sig til resten af huset.

Manden måtte efterfølgende en tur på sygehuset til observation for røgforgiftning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.