På tide med et oprør fra middelklassen

Hele Danmarks middelklasse er i oprør og på barrikaderne, da der i disse dage skal laves kommunebudgetter, som indeholder besparelser på skoleområderne/børnehaverne og hospitalerne.

Det skyldes regeringen og Dansk Folkepartis privatiseringer og spareiver over for kommunerne, så budgetterne ikke kan hænge sammen. Der privatiseres som aldrig før på skoleområderne, og privathospitaler skyder op overalt. De offentlige sygehuse lider på den bekostning af lægemangel og stressede læger. De private skoler og børnehaver favoriseres på bekostning af de offentlige skoler samtidig med, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) udtaler, at de danske folkeskoleelever lærer for lidt. Hvordan hænger det sammen? I de private skoler er der kun 15 elever i klassen, mens der i de offentlige skoler skal der være over det dobbelte antal elever. Stop denne forskelsbehandling hurtigst muligt og stop denne privatisering, som er ødelæggende og skævvrider det danske samfund uretfærdigt.