På tur i Allan Olsens særlige univers

- Jeg er gået i gang med en ny turné og har spillet i Greve, og det der er værre.

Sådan indledte Allan Olsen aftenen i Frederikshavn.

- Der skal så mange forklaringer til andre steder. Så jeg har glædet mig til at spille for jer her i aften. I forstår, hvad jeg synger om.

Og så gik turen ellers gennem masser af steder fra Allan Olsens barn- og ungdom i sydbyen i Frederikshavn.

En by, en egn, mennesker, som stadig er del af sangskriverens univers, og som er umuligt at gengive, men fascinerende at blive del af og som danner en masse billeder for os, som kender stederne.

Allan Olsen er efter den populære Jøwt-tur, hvor han blandt andet gav 34 koncerter i Vendsyssel, netop startet på en Allan Solo-turné.

Den bragte ham onsdag og torsdag til Det Musiske Hus i Frederikshavn til to udsolgte koncerter.

I aften er der udsolgt i Hals, lørdag det samme i Skørping, og 19. april er der fuldt hus i Løkken.

Denne koncertgæst tør ikke forudsige, hvad der kommer på Allan Olsens sætliste. Da han spillede i Frederikshavn fortalte han, at han ikke har en lagt en plan, og tog også i mod opfordringer fra publikum. Han spiller, om man så må sige, til lejligheden og gør så lidt grin med, at der smutter en linje her og der. For i Frederikshavn hørte vi sange, som ikke er spillet længe.

Der var sangen fra debutalbummet Norlan om Nancy, der danser på Fregatten med ham der ude fra Katsig Bakker.

Men også de mere kendte som ”Mergelgraven” i en nyarrangeret version (- En god sang kan altid klare at blive lavet om, og hvis jeg ikke laver den om en gang imellem, er den for tung at slæbe rundt med, forklarede Allan Olsen.)

Koncerten bød ind imellem på numre fra den superpopulære udgivelse ”Jøwt”, hvor hjembyen bare hedder Fresse.

”Frederikshavn det ikke din palmestrand, der gør dig eksotisk. Måske for Sydney Lee men ikke for mig.”

Så er den frederikshavnske attraktion sat på plads i Allans verdensopfattelse, som i øvrigt i sangen ”De fine kommer sjældent fra Fresse” kærligt kommenterer frederikshavnernes måde at være på.

Der blev også plads til Swerje, som blev fremført med så meget lokal accent, at os fra nordbyen måtte lytte godt efter og glæde os over, at vi kendte teksten i forvejen.

Ind i mellem numrene blev der stemt guitarer, som Niels (Hausgaard) vist havde lånt, og fortalt historier. Sådan som kun Allan Olsen gør på sin helt egen sjove måde.