Hobro

På tur med "den rigtige post"

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den postbil, Henrik Nielsen i dag kører rundt i, er ren luksus i forhold til for 50 år siden, hvor der i stedet skulle cykles.

Da den unge Henrik Nielsen 1. juli 1958 troppede op på Hobro Postkontor, var arbejdsgangen noget anderledes, end den er i dag. Den 43 kilometer lange rute skulle tilbagelægges på cykel, arbejdsugen havde seks dage, og månedslønnen lød på 800 kroner plus lidt cykelgodtgørelse. Men selv om meget har ændret sig, er den 71-årige post blevet i faget. 1. juli fejrede han 50 års jubilæum, sådan som det også blev noteret i Hobro Avis i sidste uge. – Jeg er nok lidt arveligt belastet, griner Henrik Nielsen lunt. Fra 1912 til 1972 var hans bedstemor nemlig brevsamler i Hannerup, så interessen for faget kommer ikke fra fremmede. Når han som barn kom på besøg, fik han af og til lov til at prøve hendes stempel, og da hun for 50 år siden skulle anbefale en kommende post, kom barnebarnets navn op. Siden da har han haft den samme rute gennem Snæ-bum, Stenild og Hannerup. Den vante rute blev noget nemmere i 1961, hvor cyklen blev skiftet ud med en postbil. – Det var som at komme i himlen, husker Henrik Nielsen. Indtil da havde mælkemanden og venlige borgere ellers af og til forbarmet sig og givet ham et lift, når sneen stod højt. Dengang skulle han køre ud med de ældres folkepension i kontanter, og et ægtepar skulle også hver dag have et pund kaffe med fra købmanden. – En dag bød de mig indenfor på kaffe, fortæller posten med et glimt i øjet og fortsætter: – Det var lige ved at tage livet af mig, så stærk var den, griner han. Og selv om den kaffeoplevelse står særlig klart i hukommelsen, står den ikke alene. Førhen gik der sjældent en dag, hvor posten ikke blev budt på kaffe eller ligefrem havde sin egen plads ved frokostbordet. – Før hilste man på mange mennesker, men der er ingen hjemme i dag, så charmen er ved at gå lidt af det, indrømmer Henrik Nielsen. Alligevel har han bestemt ingen planer om at holde foreløbig. – Jeg er meget glad ved mit job. Ellers var jeg stoppet for lang tid siden, fastslår han. Når han skal forklare, hvorfor netop postvæsenet har vundet hans hjerte, falder snakken på en familie, han kom med post til. I dag er børnene voksne og har selv fået børn, og en dag han kom forbi med post til den nye familie, kom en lille pige løbende: – Mor, mor, det er den rigtige post, der kommer i dag. Det er Henrik, gengiver posten. – Så er den dag jo reddet så rigeligt, smiler Henrik Nielsen.