Gymnasiale uddannelser

På tur med kultur

Med kulturminister Brian Mikkelsen (K) ude i landet

Har jeg ministerens tilladelse til at køre stærkt? Brian Mikkelsen griner. - Det må man jo ikke, men jeg sidder, så jeg ikke kan se speedometeret.... man må ikke! Det er mandag. Vi holder foran lufthavnsbygningen i Tirstrup. Ministerbilen er skiftet ud med en minibus fra Assentoft Taxi, så der er plads til kulturministeren, tre fra ministeriet, en lokal partimand, som Brian Mikkelsen er i familie med og journalisten, Deres udsendte, som skal følge ministeren rundt på Djursland. Vi kører mod amtsgymnasiet i Paderup syd for Randers, raskt indtil der i et kryds er en sær ophobning af biler. En ulykke. Midt i krydset holder en smadret bil med en bleg kvinde bag rattet. - Føj, siger en i vores bil. For enden af et 30-40 meter langt mudderspor inde på en mark står en bil. Der er en mand ved kvinden og flere med mobiltelefoner. - Vi fortsætter, siger vores chauffør efter et øjebliks tøven. På vejen memorerer Brian Mikkelsen sit manuskript og snakker i mobiltelefon samtidig. Ved indgangen til amtsgymnasiets aula står en rapporter fra Østjyllands Radio med to elever. - 5 minutter? spørger han. - Jeg har ikke tid, jeg kan ikke være det bekendt over for dem derinde, siger Brian Mikkelsen og når igennem glasdøren, før ministersekretæren Henrik får ham stoppet. - 1 minut, siger han og ser intenst på sin minister. Brian Mikkelsen tøver. - OK, 1 minut, siger han så og går tilbage til radiorapporteren. De to elever får lov at stille tre spørgsmål om udflytning af kulturinstitutioner fra København og privatisering af TV 2. Så går Brian Mikkelsen ind i aulaen. Der er sat bord og stol og mikrofon op, så han kan sidde som en lærer bag et kateter, men han smider jakken og sætter sig hurtigt på bordet. Starter med at fortælle, at han komme for sent på grund af en ulykke og om chaufførens spørgsmål om at køre stærkt. Fortsætter om dannelse og film og musik. - For mig er rock lige så meget kultur som opera, og en fodboldkamp er lige så meget kultur som en musikfestival, siger Brian Mikkelsen, der har forladt manuskriptet og snakker løs i håndholdt mikrofon med den frie hånd fægtende rundt. Når han sidder på bordet, svinger og dingler fødderne, og når han står, er det let vippende helt fremme på kanten af scenen. Pedellen mener, der er 300 i aulaen. - Vi har flere elever, men de, der bor i nærheden, sover nok længe. Det er jo mandag, siger han. Brian Mikkelsen slutter og beder om spørgsmål, "om alt muligt, også Irak". Der bliver meget stille. Så længe, at et par begynder at fnise. Så spørger en lærer. Om kultur. Spørgsmål to kommer også fra en lærer, men så begynder eleverne, og snart er der kø, og der kommer opfølgende spørgsmål. Der er hele tiden adskillige fingre i vejret, så manden med mikrofonen småløber rundt, og nogle gange får de ivrige elever startet spørgsmålet, før mikrofonen er helt fremme. Ingen spørger om Irak, så efter et godt stykke tid begynder Brian Mikkelsen selv. Hans budskab er, at Saddam skal væk, at deter læren af Hitler i 1930'erne, og at franskmændene er en samling egoister. - Franskmændene har aldrig tænkt på andre end sig selv. De samarbejdede eksemplarisk med Hitler-tyskland. Det var kun de Gaulle, der tog til England. Gymnasiasterne synes ikke, krig er løsningen, så der kommer debat. Flere af dem får at vide, at de er naive. Efter halvanden time siger Brian Mikkelsen "tak fordi jeg måtte komme" og fortæller, at hans gudbarn Daniel er et sted i salen. - Hvor er du Daniel? spørger Brian Mikkelsen og en hånd kommer op helt nede bagved. - Hej Daniel og ha' en god dag alle sammen, siger Brian Mikkelsen. Udenfor i bilen stråler den lokale partimand. - Det gik skidegodt, siger han. Skuffelse Næste stop er Assentoft Silo, som har bygget hovedparten af de stålsiloer, der rager op ved mange store gårde. En mellemstor virksomhed med 80 ansatte, hvor ejerne, direktør Hans Sørensen og formand Carl Damgaard Nielsen tager imod. - Vi er lidt skuffet over den ny regering. Vi mellemstore virksomheder bliver meget overset, når man lovgiver, siger han og nævner som det første de mange indberetninger, virksomhederne pålægges, siger Hans Sørensen. - Ofte er det jo virksomhedernes brancheorganisationer selv, der kræver tallene, svarer Brian Mikkelsen. Hans kone er erhvervsdrivende. Derfor har han undersøgt det og har nærmest statistik på, at det er sådan. Men de er enige om, at der kræves meget papir i en virksomhed. - Da jeg startede i 1960, havde jeg to skuffer, en med papirerne for indtægterne og en med udgifterne, og så gav jeg revisoren indholdet, når året er omme. Det var nemmere. Det var bare at producere, siger formand Carl Damgaard Nielsen. - Vi er blandt andet sat i verden for at gøre det lettere for virksomhederne, siger Brian Mikkelsen. Efter en kort tur gennem produktionshallerne er der et lille møde med en del af de ansatte, og så siger ministeren farvel. - Vi havde besøg af Anders Fogh. Det var før, han blev statsminister, men nu kan du jo se, hvad det kan føre til, siger direktør Hans Sørensen. - Det varer mange år, for vi har en rigtig god statsminister, svarer Brian Mikkelsen. Næste stop er rådhuset i Sønderhald Kommune, hvor borgmester og kommunaldirektør byder på frokost og orientering om kommunen, og så videre til Datagraf i Auning, der blandt andet producerer tidsskrifter og regner med at fordoble omsætningen fra 2000 til 2005. Efter en rundvisning er der kolde vand og snak med ledelsen, som siger, at den ikke vil beklage sig, men dog fremlægger et problem med CO2-afgiften, og så går det videre til sidste stop, landbrugsmuseet Gl. Estrup. På hjemmebane Nu er Brian Mikkelsen på en slags hjemmebane, museet hører under hans ministerium. Han bliver kørt rundt i hestevogn. Gennem den landbohistoriske have, hvor vognen pløjer et par store hækplanter ned, da den runder et hjørne, til køerne og hønsene af gamle danske racer og til smedjen, hvor han får overrakt et husnummer smedet med sving og krummelyrer. Der skal et solidt hus til at bære stykket, men ministeren takker glad, og da en af ministeriets folk bagefter, udenfor smedien, med klar undren i stemmen spørger, om han nu også vil sætte nummeret op, siger Brian Mikkelsen med overbevisning, at det vil han, han ved faktisk præcis hvor, det vil gøre sig. Overbevisningen har han med sig hele vejen rundt. Han ser ud, som om han hører efter, og hans spørgsmål bærer præg af, at han faktisk har lyttet, så han er en person, mange tydeligt nyder at fortælle noget til. Måske ser han et øjeblik ikke helt overbevisende ud, da en museumsinspektør fortæller historien om en unik centrifuge, men så lyser han et øjeblik efter op ved en Ford T, som ikke har så meget med dansk landbrug at gøre, men har kørt som dyrlægevogn på Vejen-kanten, og derfor er kommet på landbrugsmuseum. Lige før Brian Mikkelsen forlader Gl. Estrup, får han en kasket med museets logo på hovedet, men tager den så af og giver den til ministersekretæren. - Jeg skal fotograferes, forklarer han og går over til lokalavisens fotograf og journalist. - Du har hattehår, hvisker ministerens pressechef efter ham, men fotografen fotograferer ikke, han vil have ministeren med kasket og på en udstillet Ferguson-traktor. - Du må være gal! Aldrig! siger Brian Mikkelsen, men efter lidt parlamenteren giver han sig. - OK, men jeg kommer til at fortryde det, griner han og bestiger traktoren. Bagefter har han et to timers offentligt møde, hvor partifællerne dominerer. Her smider han ikke jakken så hurtigt som på gymnasiet tidligere på dagen, men af kommer den. Og selv om partifællerne er i overtal, er det ikke helt nemt: Første spørgsmål er en bebrejdelse af regeringen, fordi den kun afskaffede det såkaldte pølsecirkulære om frivillige i haller og ikke hele fødevarekontrollen. Brian Mikkelsen forsøger at forklare, at der er forskel, men spørgeren bliver ikke overbevist. I minibussen på vej til lufthavnen ringer Brian Mikkelsen hjem. - Jeg er snart hjemme.... nej, det kan jeg ikke, jeg kører ovre i Jylland, siger han. - Hun troede, vi var landet, og så skulle jeg hente drengen på vejen hjem, forklarer han bagefter. I lufthavnscafeteriet i Tirstrup får alle en fadøl foran skærmen med flyafgangene. - Skal vi ikke tage til London? spørger en af dem fra ministeriet. Den er flere med på, men Brian Mikkelsen vil ikke med. - Det er også for koldt, siger en af de andre. Flyet fra Tirstrup går til København. Det lander lidt efter halv ni om aftenen. - Det var en god dag, siger Brian Mikkelsen og giver hånden til farvel. Kulturminister Brian Mikkelsen er ugens gæst i Kronsj! Programmet sendes på Danmarks Radio P3 i morgen kl. 11.03.