EMNER

På tur med pensionistforeningen

34 medlemmer af Skarp-Salling Pensionistforening har været på tur, og efter at alle medlemmer var samlet op af bussen bød formand Frede Larsen velkommen. Man sang "Se nu stiger solen" og derefter kørte bussen ad de små veje til Solbjerg, hvor man besøgte en stor gård, der er udstykket fra "Vifferrsholm". Gården hedder "Fredenslund" og ejes af Bodil og Gregers Vinter, der fortalte om opbygningen. Parret bød selskabet ind for at se beboelsen, der er rigt udsmykket med blandt andet skulpturer. Derefter var der skovtur - ud for at se de smukke bøgetræer, der er helt op til 500 år gamle. Det var en tur på to en halv kilometer. Derefter kørte man videre til Team L.A, der er et hjem for adfærdsvanskelige unge. Man så første de store stalde og de ca. 120 heste. Derefter var der togtur rundt i den store park. Der var plantet ca. et halvt tons tulipaner, der stod i fuldt flor. Det blev altsammen passet af unge mennesker, og de havde lavet stegt flæsk og persillesovs som blev serveret for busselskabet fra Vesthimmerland. Herefter gik det hjemad. LØGSTØR Fik 35.000 kr. Løgstør Idrætsforening har fået 35.000 kr. af Drop Inn i Ranum. Pengene er øremærket idrætsforeningens ungdomsafdeling. RØNBJERG Mode-event i wellness-center DanParcs Rønbjerg er i aften ramme om en mode-event-aften, hvor der vises kollektioner fra Løgstør-butikkerne Bibi og Kirsten Kjær. Der severes en sommermenu med et glas rød- eller hvidvin og efter spisningen og modeshow er der fri adgang til wellness-centret, hvor deltagerne får udleveret saltpeeling til eget tyrkisk bad. For 50 år siden 26. maj Aggersborg-kæmneren dømt Ved retten i Fjerritslev blev den tidligere Aggersborg-kæmner Harry Anker Jensen i formiddag dømt 1 år og 6 mdrs. fængsel samt kendt pligtig til at betale Aggersborg Kommune 25.650 kr., idet beløbet er blevet forhøjet med 376 kr. Anker Jensen modtog dommen. I straffen fradrages 15 dage for udstået varetægtsarrest.