På tur uden John, George og Ringo

Sange fra The Beatles' legendariske repertoire er i centrum, når McCartneys show, "Back in the World" i aften rammer Danmark

- Forhåbentlig kommer jeg ikke til at opleve det mareridt, som jeg har, og som jeg især plejede at have i The Beatles, hvor jeg spiller for et publikum, som begynder at udvandre. - I mit mareridt tænker jeg: Vi spiller "Long Tall Sally" - og de bliver ved med at udvandre. Så tænker jeg: Vi spiller "Yesterday" - og de bliver ved med at udvandre. I store flokke... Det er enhver kunstners mareridt! Tænk at hedde Paul McCartney og være verdens rigeste musiker, ikke bare økonomisk - for han går for at være god for, hvad der svarer til fem milliarder danske kroner - men også kunstnerisk og kreativt. For efter mordet på ungdomsvennen og hans nærmeste partner i verdens største, mest epokegørende og stilskabende pop- og rock-succes, John Lennon, i december 1980 har McCartney jo den helt naturlige førsteret til verdens bedste repertoire. Hele striben af 200 mere eller mindre fødte evergreens. Lige fra første skæring, "I Saw Her Standing There", fra første plade, "Please Please Me" fra marts 1963 - frem til sidste sang, "Get Back", på det sidst udsendte studiealbum, "Let It Be" fra maj 1970. Show i stort format Og næsten 41 år efter de allerførste indspilninger med The Beatles tager "Macca" - som nogle fans kalder ham - da også endnu en tur rundt i manegen med verdens bedste bagkatalog, nemlig en blanding af The Beatles' og egne sange. Og med store dele af verden som tilskuere. For efter at have givet 58 koncerter rundt omkring i USA, Canada, Mexico og Japan som led i den "Back In The World"-tur, som han tog hul på i Oakland i Californien i fjor er turen kommet til over 30 koncerter i Europa i løbet af marts, april og maj. Med næste stop i Parken i København i aften. Og ingen skal være bare et øjeblik i tvivl om, at der stadig er storformat over den mest fremtrædende og til enhver tid mest synlige og hørbare eks-Beatle. Endnu inden han og hans band er nået til Europa, har de for længst optrådt for over en million tilskuere og slået alle publikumsrekorder i 21 byer i USA undervejs - og når verdensturneen en dag er forbi, vil McCartney være oppe på at have optrådt i sammenlagt 250 timer. Og da hvert enkelt af de cirka to en halv time lange shows rummer 36 sange, vil McCartney nå at synge og spille sine - og The Beatles' - sange mindst 3276 gange. Ny Beatles-mania Tilbage står det måske største spørgsmål: Hvorfor? For efter "Yesterday" - oprindeligt skrevet til Beatles-albummet "Help" fra 1965 og i dag verdens suverænt oftest kopierede og fortolkede sang - kunne McCartney jo strengt taget ligge på sofaen hjemme på godset syd for London og nøjes med at se millionerne trille ind på bankkontoen. Men selv er Paul McCartney ikke i tvivl om, hvorfor han er godt i gang med sin første turné i 10 år, og hvorfor han i det hele taget bliver ved med at optræde. - Det hænger sammen med den spænding, der ligger i den direkte kontakt med folk. Den menneskelige tilbagemelding. Hvis man er heldig, oplever man nogle virkeligt store øjeblikke i sit liv, for eksempel at komme helt op at svæve på grund af en god optræden, fortæller Paul McCartney. Halvvejs gennem "Back in the World"-turneen i USA - hvor den naturligvis var omdøbt til "Back in the U.S." - oplevede han meget af samme "Beatlemania"-agtige hysteri som dengang John, Paul, George og Ringo optrådte i staterne i 60'erne. - I de tidlige Beatles-år tog vi til USA i håb om at få et godt publikum. Men den intensitet, som vi kom til at opleve, var højst uventet. Og denne turné har været meget på samme måde. Den meget følelsesladede intensitet fra publikum kan man ikke undgå at blive stærkt begejstret for. For gennemsnittet Med fuldt overlæg har McCartney da også sørget for, at der ville være lidt af hvert fra en næsten 50 år lang karriere, altså ikke lagt an for et Beatles- eller Wings-publikum, men for, hvad McCartney selv kalder "et gennemsnitspublikum" med alle de forventninger, som det måtte have. - Når man tager på turné, er det første, man tænker, altid: Hvad vil publikum gerne se og høre? For jeg ved med mig selv, at hvis jeg går til koncert med Rolling Stones, håber jeg på at komme til at høre "Satisfaction", "Honky Tonk Woman" og "Jumping Jack Flash", og jeg ville blive skuffet, hvis de ikke spillede dem. Af samme grund taler McCartney næsten med ærefrygt i stemmen om et af sine forbilleder og idoler, Bob Dylan, som, hvis han får ros for en særlig god live-udgave af "Mr. Tambourine Man", godt kan finde på at pille den ud af næste koncert. - Jeg holder meget af det mod, han har, men det ligger ikke til mig. Jeg har snarere en tendens til at sige: "Den fungerer fint. Vi beholder den på repertoiret", tilføjer Paul McCartney, som indtil for en halv snes år siden kun yderst nødigt optrådte med noget som helst fra The Beatles' legendariske bagkatalog. Flest Beatles-sange Efter diverse små tilløb kom vendepunktet med koncertpladen "Paul Is Live" fra 1993 - og i det nyeste show er der næsten dødt løb mellem Beatles- og efter-Beatles-sange. Med ganske svag overvægt af Beatles. Og hver eneste af de ældste sange er med omhu valgt blandt McCartneys egne kompositioner. For "Back in the World" er også et musikalsk opgør med den sejlivede, gamle skrøne om, at John Lennon og Paul McCartney altid skrev deres sange sammen. Det gjorde de kun i den allerførste tid. Siden tilførte de sange hver for sig - eller lod ideer smelte sammen til et hele (med "A Day In The Life" fra "Sgt. Pepper" som det mest berømte eksempel). Så når McCartney anno 2003 vælger Beatles-sange, er det blandt dem, hvor Lennons indflydelse er yderst minimal eller helt fraværende: "Back in the U.S.S.R.", "Hello Goodbye", "All My Loving", "Blackbird", "Hey Jude", "Let It Be" og ikke mindst to af hans selverklærede favoritter: "Here, There And Everywhere" og "The Long And Winding Road". Tætpakket dvd Udover en dobbelt-cd, "Back In The World", har McCartney & Co. udsendt en tætpakket, tre timer lang dvd, "Back in the U.S.", med indtryk fra rundturen i USA, blandet med 35 sange. Og der er usædvanligt mange rørende øjeblikke imellem. Ikke bare den lavmælte hyldest til den afdøde hustru, Linda McCartney, "My Love", men også en hilsen til John Lennon, "Here Today", udsat for sang og guitar og intet andet. Mest bevægende er dog en særlig kærlig hilsen til den nyligt afdøde George Harrison med "Something", spillet på ukulele, Harrisons yndlingsinstrument. Flot er også en lille overraskelse til McCartney, hvis stemme knækker, mens øjnene søger andre steder hen, da publikum haler store papskilte med påmalede hjerter frem som tak for sangen "The Long And Winding Road". Hver eneste af de alt 35 indslag er forsynet med små, reportage-agtige klip - sort-hvide glimt fra Beatles-tiden, interviews med lokale radiostationer, men også med tv-fænomenet Jay Leno, direkte møder med stærkt opildnede fans, klip fra livet bag scenen, i limousinen eller privatflyet. Og med dvd'en i diskettedrivet på computeren får man til overflod adgang til endnu flere lyd- og billed-oplevelser pr. internet. - Hvad holder dig i gang? spørger en radiojournalist på et tidspunkt, og spontant anlagt showmand som McCartney også er, udbryder han: - Berømmelse og penge! Ikke sidste turné Lidt mere seriøst er han overbevist om, at "Back in the World" ikke er hans sidste turné: - Selvfølgelig er det fristende at sige den slags for at få alle til at komme til koncerterne, sådan som mange andre gør. Men jeg tror aldrig, at det er min sidste turné. Jeg har altid sagt, at jeg vil blive ført ind i rullestol, når jeg er 90. Og det skal nok vise sig at blive en forfærdelig forudsigelse, der bliver til virkelighed! - Man bliver ældre, men man synes ikke selv, at man gør det. Jeg gør i hvert fald ikke. Jeg er stadig meget entusiastisk og fyldt med energi. Gudskelov. Jeg synes virkelig, at det er en velsignelse, at jeg stadig holder af, hvad jeg laver, og stadig er i stand til at lave det. Med sig til Europa - og dermed Parken i København i aften - har Paul McCartney tangentspilleren Paul "Wix" Wickens, guitaristen Rusty Anderson, trommeslageren Abe Laboriel Jr. og guitaristen og bassisten Brian Ray.