EMNER

På tværs af kirkeskel

AABYBRO:I næste uge holder Evangelisk Alliance Verdensbedeuge 2003 med arrangementer på tværs af kirkeskel under temaet "Møde med Gud". Første arrangement er mandag aften i Gjøl Sognegård, hvor Aabys sognepræst Ole Steen Hansen af Indre Mission er inviteret som taler. Tirsdag aften er det den Tværkirkelige Gruppe, som er arrangør af mødet med pastor Rasmus Elkær Larsen, Vadum, på Aabybro Bibliotek. I Biersted Kirke vil baptistpræst Torben Andersen, Pandrup, tale efter invitation af Indre Mission torsdag 9. januar. Fedag 10. januar er der arrangement i Vadum Kirkecenter med Biersted sogns præst, Carsten Wind Hansen. Arrangør er Missionsforbundet. Søndag 12. januar vil Kristeligt Folkepartis folketingsmedlem Mogens Nørgaard Pedersen tale i Birkelse Baptistkirke.