Turisme

På tværs i truckernes paradis

Dagen hvor motelpersonalet vasker vores tøj og fletter Mais hår

I dag er det Mai, som skal spille handicappet. På Shell motel i Støvring, der er placeret tæt ved motorvejen. Et stort skilt skal lokke gæsterne til. "Værelser fra 475 kroner," står der. Vi har på forhånd reserveret et dobbeltværelse, og har fået at vide, at det koster 695 kroner for en nat inklusiv morgenmad. - Det er kun vores enkeltværelser man kan få til den pris, svarer Laura på vores spørgsmål om, hvorfor vi ikke har fået tilbudt et billigt værelse. Hun arbejder i motelreceptionen omgivet af friture og bestik i stakke. Det er ikke noget problem, at Mai sidder i kørestol, for vi bliver indkvarteret i den såkaldte anneksbygning, som er let at komme til – også i kørestol. Kaninen får også lov til at komme med ind. - Normalt koster det 50 kroner at have et dyr med ind på værelset, men hvis I beholder ham i kassen, kan I bare tage den med, siger Laura og overrækker os en nøgle, der hænger i en karakteristisk Shell-skals-nøglering. Den åbner døren til vores hjem for en nat. I værelse 21 trænger solen direkte ind gennem de hvide persienner og gør luften i værelset tung. Et par billeder af veteranbiler pryder væggen over sofaarrangementet, hvorfra man kan følge med i programmerne på det lille TV. En video er værelse 21 også udstyret med, og filmene kan man leje 50 meter væk på Shell-tanken, der har døgnåbent. Og en videofilm er måske værd at overveje. I hvert fald har personalet ikke mange forslag til, hvilke attraktioner byen har at byde på. - Jo, I kan da rulle en tur ned til søen, men det tager nok lidt over en halv time, kommer den daglige leder Annette i tanke om. Kjolevask i kælderen Anne har en beskidt kjole, som hun gerne vil have på i morgen, og Annette sætter straks en vask over med den turkis sommerkjole, som eneste roterende klud i maskinen. - Det er træls, hvis man lige havde glædet sig til at få en kjole på, som så er beskidt, det kender jeg godt, siger Annette, da vi går op fra kælderen, hvor vaskemaskinen står. Vores medbragte rødvin bliver åbnet med en proptrækker fra cafeteriet, og Annette insisterer på, at vi skal drikke det af rigtige rødvinsglas. Vi får lov til at tage rødvinen med ud til bænkebordet foran cafeteriet, hvor vi spiser vores aftensmad - selvom vi måske burde have købt husets vin. - Jeg har ikke set, at I har jeres egen vin med, siger Annette og forklarer med et glimt i øjet, at det ikke er helt efter bogen at lade gæsterne drikke deres egen vin. På menukortet frister herregårdsbøffer, stjerneskud og pommes frites, og portionerne er store nok til at alle bliver mætte, mens spillemaskinerne sørger for den blippende underholdning. Det er heller ikke noget problem at få bearnaisesauce til kalkunbøffen frem for den med tomat. Det er ikke vægtvogterdiæt, der bliver serveret, men det ser heller ikke ud til, at de øvrige gæster tvinger sig selv til sådanne forsagelser af den gode, danske mad. Mai udnytter et uopmærksomt øjeblik og begiver sig på vej til Shell-tanken i sin kørestol. Godt nok ligger tanken umiddelbart ved siden af motellet, men både bump og kantsten giver forhindringer på vejen. - Nu skal jeg hjælpe dig - du kan rulle hen til bagindgangen. Den er lettere at komme ind af, siger Shell-tankens ejer, der er kommet springende til undsætning. - Hun kørte den vej, siger en gæst på motellet, da Anne undrende leder efter sin handicappede følgesvend. Personalet på Shell kan også hjælpe med andre ting. De sørger for at tjekke oliestanden på bilen, og den skulle være ok. Den blå Opel Kadett får lov til at slappe af for i dag på den store parkeringsplads i selskab med andre biler af dens egen kaliber samt en række større lastbiler, der indikerer, at motellet i den grad er et overnatningssted frem for et turistmål. Franske fletninger Og sove skal vi jo på et tidspunkt, men Mais lysfølsomme øjne kan ikke sove bag de blege persienner, så vi får Annette til at komme og hjælpe med at hænge sorte sække for vinduerne. En opgave, hun springer ud i uden at virke irriteret eller overrasket. Og når hun nu er på værelset, giver hun også lige gode råd om, hvordan vi får Mais hår flettet i en fransk fletning. - Man tager en luns hår fra den ene side af hovedet, så én fra den anden og til sidst én fra midten, og sådan fortsætter man bare, forklarer Annette, og tager fat i Mais tunge lokker. Hun kender nemlig alt til håropsætning fra da hendes børn gik til dans. Men håret skal også sidde godt, for vi har tænkt os at skulle ud og danse, og Annette foreslår os at gå på det lokale disko "Fænghætten." Men inden vi når så langt, skal vi have pisket fløde til vores irske kaffe, og Annette giver os en håndpisker og en skål. - Så ved Ida, hvad I skal lave den næste halve time, siger hun. Vi lader Annette få fri og tager på "Fænghætten," hvor de lokale ungersvende har tegnebogen løst i lommen, men vi møder også en kvinde, som er igang med at skrive tale til sin mors bryllup i morgen. Vi lader bryllup være bryllup og tager hjem til motellet, men inden vi går til ro er det nødvendigt med en panodil. Anne går ind på Shell og beder om en pille, som den unge mand beredvilligt langer over disken. Næste morgen er vi alligevel ikke helt friske, og Anne vælter over i receptionen for at spørge om vi kan blive et par timer længere på værelset. - Det kan vi godt finde ud af, siger Annette inden hun chokeret opdager Mai som er kommet listende - uden kørestol. - Ja, jeg kan altså godt gå, forklarer Mai, og det går nu op for en smilende Annette at vi har lavet en slags skjult kamera - blot med blok i stedet for et kamera.