På valsen i Wien

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Maleren Hundertwasser tegnede dette hus, som hvert år tiltrækker tusindvis af turister. Og der bor faktisk mennesker.

Fredag: Formiddag: Flyet fra Aalborg letter planmæssigt kl. 7.00, og kl. 9.05 går turen fra Københavns Lufthavn videre til Wien. Det tager en time og tyve minutter at flyve derned. Så kort før kl. 11 er jeg ude af flyet og kort efter ude af Wiens ikke specielt kønne lufthavn. Lige udenfor døren kører der både tog og busser ind til byen. Tager bussen til Schwedenplatz kl. 11.20 - og tyve minutter senere står jeg midt i Wien. En billet til bussen koster 6 euro - eller 45 kroner. Spadserer til hotellet for at slippe af med bagagen og det meste af overtøjet. Der er varmt i Wien - omkring 20 grader. Kommer forbi byens store domkirke Stephansdom. Der lugter lidt af hest, for det er her de mange hestevogne, der kører turister rundt i byen starter og slutter deres ture. Det koster 40 euro (300 kr.) for en tur på 20 minutter. Men så kan der også være fire i vognen - foruden kusken. Hotellet har ikke værelset klar, så bagagen bliver stillet i receptionen. Klokken har efterhånden passeret 12, så det er tid at finde noget at spise. Jagten går ind på pølsevogn, man er jo ikke taget til Wien for at spise en pizza eller en burger. Der er omkring 300 pølsevogne i Wien, så det er ikke nogen umulig opgave. Finder et sted og bestiller en Burenwurst med brød. En Burenwurst er en tyk, lokal pølse, som er skåret ud i passende stykker, og som man betaler efter vægt - pølsens altså. Den smager fint. Krydret og kødfuld. Jeg er ikke den eneste, der har fået den idé. Skulder ved skulder står granvoksne mænd og spiser pølser. Nogle drikker øl til, andre skyller pølserne ned med et glas vin. Retur til hotellet for at indtage værelset, og for at give benene et lille hvil inden eftermiddagens strabadser. Fredag eftermiddag: Første stop er føromtalte Stephansdom. De kan altså noget med kirker i de katolske lande. Kan tænde et vokslys for 49 cent, men lader være. Videre til Hofburg, slottet hvor de østrig-ungarske kejsere frem til 1918 boede om vinteren. I dag er det museum. Indenfor er der en ny særudstilling om kejserinden Sisi, som østrigerne er helt vilde med. Hun blev myrdet af en italiener, men Sisi huskes stadig. Der har opbygget sig en kult om hende der kan minde lidt om kulten om Diana. Må indrømme at jeg aldrig har hørt om damen, men det er mange andre der har, så det er suverænt den mest populære udstilling i Østrig i år. Smutter forbi kapellet ved Hofburg for at høre om der er billetter til det berømte drengesangkor, Wiener Sängerknaben, der hver søndag morgen synger ved messen. Men det var der ikke. Bestil hjemmefra lyder rådet. Spadserer videre og kigger på bygningerne omkring Hofburg. Finder et lidt anderledes sted Kaisergruft under Kapuzernerkirche, hvor stort set hele den kejserlig habsburgske familie ligger begravet i deres sarkofager. Eller rettere det meste af dem. I mange tilfælde blev hjerte begravet for sig selv et helt andet sted og indvoldene, der blev taget ud i forbindelse med balsameringen, et helt tredje sted. Den største kiste tilhører kejserinde Maria Theresa. Hendes mand døde 16 år før hende, og hver aften var hun på besøg i kapellet for besøge ham. Hun var ved sin død en temmelig omfangsrig dame, og kom ned til graven via en elevator. En aften sad hun fast i elevatoren, og udtalte bagefter, at det var nok sidste gang hun besøgte mandens kiste. Og ganske rigtigt. Dagen efter døde hun. Hjem og slappe af inden jagten på et sted at spise aftensmad. Napper et stykke kage og en kop kaffe på vejen. Det er jo Wien. Fredag aften: Har hørt om et sted, hvor wienerschnitzlerne er så store, at de dårligt kan være på en tallerken. Finder det, og kan gennem vinduet se, at det passer. De er på størrelse med en pizza. Men der er der mange andre der også har hørt om stedet, så efter nogle minutters venten går turen ud i Wien for at samle appetit. Man kan jo altid komme tilbage lidt senere. Kommer tilbage. Nu står der tyve mennesker i køen. Opgiver, og finder et andet sted, hvor wienerschnitzlen kan fortæres. Der er nok af steder at vælge imellem, så finder et sted, hvor der er musik til maden. Bestiller schnitzlen og får en der er næsten lige så stor som det første sted. I hvert fald har den egen tallerken, mens tilbehøret kommer i en lille skål ved siden af. Og en wienersk wienerschnitzel har ikke meget tilfælles med dem i Danmark. Hernede er de meget tynde og meget sprøde, og der hører hverken kapers, ærter, bearnaisesovs eller brasede kartofler til. Men den smager godt. Lader byens natteliv være i fred og lister hjem for at sove. Lørdag formiddag: Ned til morgenmaden som lægger en solid bund. Pølser, bacon, røræg, kartofler, brød, yoghurt og kaffe. Og morgenkagen er ikke bagerens dårlige øje - det er et lille stykke lagkage. Der bliver brug for kræfterne. I dag gælder det Schönbrunn kejsernes sommerpalads. Det ligger lidt udenfor byen. Men ved at tage undergrundsbane går det let og smertefrit med at komme frem. Schönbrunn er ganske enkelt imponerende. Så er det sagt. Både selve paladset, men også parkanlæggene der ligger bag selve paladset. Kejserne havde ikke selv brug for al den plads, der er i paladset, så øverste etage var - og er den dag i dag - private boliger, som man kan leje sig ind i. I udkanten af parken ligger Schönbrunn Zoo, men den må vente. Videre med sporvogn til slottet Belvedere. Her boede prins Eugen, der var en af heltene fra kampene mod tyrkerne, der 1683 forsøgte at indtage byen. I dag er det kendt for sin omfattende malerisamling. Blandt andet med ”Kysset” af Gustav Klimt, som mange kender. Det var også på Belvedere at Østrig i 1955 igen blev erklæret frit efter de allieredes besættelse efter 2. Verdenskrig. Så er det igen ud at køre sporvogn. Hele vejen til Hundertwasserhuset, den berømte maler af samme navn står bag. Det ligger i et mere ydmygt kvarter lidt udenfor centrum. Om manden var gal eller genial er ikke til at sige, men hans byggeri er i hvert fald farvestrålende. Hundertwasserhuset kan kun ses udefra. Det er i virkeligheden 50 lejligheder, og de fungerer som helt almindelige lejligheder - bortset fra, at der hver dag står tusindvis af mennesker og kigger på dem. En äpphelspritzer - en blanding af æblejuice og mineralvand - slukker tørsten på det nærmeste man kan komme huset. Nemlig den café, der ligger i forbindelse med byggeriet. Lørdag eftermiddag: Efter en hård formiddag pustes der ud på hotellet, inden en tur med undergrundsbanen -U-Bahn - leder til nye oplevelser. Denne gang ved stationen Kettenbrückengasse. Her er der marked hver lørdag, og skulle jeg nogensinde få lyst til at købe et par brugte lederhosen, en gammel saxofon, et vækkeur der kan trækkes op eller en stak kassettebånd med mænd der kan jodle, så ved jeg, hvor jeg kan finde det. Men bortset fra det, er underholdende at se på alt det skrammel og undre sig over, at nogen gider købe det. Pølsemanden har dog en glimrende Burenwurst, der stopper den værste sult. Og så ind til byen for at slappe lidt af på en af de utallige cafeer, inden turen igen går hjem til hotellet. Prøver - forgæves - at få lov at komme ind på den spanske rideskole, det er den med de hvide heste. Men desværre. Alle rundvisninger udsolgt, men du kan få en tur på tirsdag. Så det bedste råd er igen: Bestil hjemmefra. Som trøst tager jeg en tur på det lokale ur-museum. Spøjs oplevelse. At tanke sig, at for 400 år siden var noget det mest højteknologiske man kunne opdrive et lomme-sol-ur. Lørdag aften: På jagt efter endnu en lokal spiseoplevelse. Gullasch må de kunne lave i Wien. Og det kan de viser det sig. Restauranten hedder ”Gullaschmuseum” og nej, det er ikke gammelt kød de serverer, men lækkert, krydret gullasch med kalvekød. Bagefter et smut forbi Schönbrunn, hvor der er koncert med musik af Mozart og Strauss. Søndag formiddag: Gør alvor af tankerne fra i går og besøger Schönbrunn Zoo. Det er verdens ældste zoologiske have, og som nordjyde har man jo visse forudsætninger for at kunne bedømme den slags. Men o.k. Schönbrunn er mere imponerende end den i Aalborg. Men med omkring 1,8 mio. gæster om året, er økonomien nok også en lidt anden. Når det er sagt, så kan Aalborg Zoo bestemt være med. Det er en god zoo, og har det grønne snit tilfælles med den østrigske. Et enkelt sted slår Aalborg endda Schönbrunn med flere længder. Isbjørneanlægget i Aalborg er klasser bedre. De to isbjørne i Schönbrunn vandrer hvileløst frem og tilbage på den forholdsvis smalle betonhylde, der udgør en stor del af deres hjem. Omvendt varer det sikkert længe før Aalborg får et sæt pandaer, der i Schönbrunn ligger og sover ved deres vandhul. En sortklædt Jaguar sørger for underholdningen, da den pludselig finder ud af, at det er tid at sikre artens overlevelse. Retur til byen og til frokost, der består af stor portion gullasch - man kan altså blive træt af Burenwurst - efterfulgt af en kop kaffe. Finder togstationen ved Wien Mitte hvor CAT - City Airport Train - kører fra. Kan ovenikøbet tjekke ind, så jeg slipper for at stå i kø i lufthavnen. Turen til lufthavnen tager 16 minutter og koster 10 euro (75 kr.)