På Vanggaard gemmer man overskuddet til dårlige tider

Far og søn driver I/S Vanggaard som et familiefirma - og styrer økonomien med gammeldags snusfornuft

Lars Høj
Erik og Lars Bisgaard i minkhallen, hvor avlstæverne ser frem til parringssæsonen, der begynder i næste uge. Foto: Peter Broen
Hjørring 6. marts 2007 05:00

HJØRRING: De gode tider i minkbranchen har også ramt Erik og Lars Bisgaard på Åstrupvej lidt udenfor Hjørring. De to, far og søn på henholdsvis 67 og 39 år, har 1.800 tæver, og makkerparret har fået deres andel det stigende overskud i branchen. De vil helst ikke sætte beløb på, men 2006 var slet ikke så ringe endda. Det betyder dog ikke, at far og søn har kigget nye biler hos autoforhandlerne i Hjørring, for penge er ikke bare noget, man bruger løs af. - Jeg har altid kørt efter, at min alder og min gældsprocent lagt sammen ikke må blive mere end 100, siger Erik Bisgaard. Sønnen Lars Bisgaard har en endnu strammere holdning til økonomien. - Min holdning er, at kassekreditten skal ned på nul i hvert fald en gang om året, siger han - dog uden at ville afsløre, om målsætningen holder. Begyndte med 400 tæver Det hele begyndte i 1987, da Erik Bisgaard byggede minkhaller til 400 tæver. Dengang var der højkonjunktur i branchen, og mangt en skolelærer og tømrer med hang til husdyrhold tog fat på den lukrative forretning. Det var også dengang, borgerne i Hjørring købte Bisgaard Bintjekartofler i et af de lokale supermarkeder - lokalt producerede på de 167 hektar, der hører til Vanggaard. Det stoppede dog kort efter at minkene kom ind, idet supermarkedet udvidede med flere afdelinger, købte mere - og derfor ville have en mængderabat, som ikke levnede meget overskud til Erik Bisgaard. I stedet begyndte han at producere læggekartofler - og udvidede produktionen af mink til 800 tæver. Kort efter kollapsede branchen med et brag. Et minkskind blev solgt til 100 kr. mod godt 300 kr. få år forinden, og kun folk med penge på kistebunden og andre indtjeningsmuligheder blev i faget. For Erik Bisgaards gjaldt begge faktorer. Dels har han altid kørt efter, at gæld skal nedbringes, og dels producerede han dengang stadig læggekartofler. - Og så handler det også om, at man er nødt til at have råd til at blive ved med at producere skind i dårlige tider - ellers kan man ikke følge med, når priserne stiger, siger han. I de dårligste år i begyndelsen af 1990’erne solgte Erik Bisgaard derfor kun skind nok til at betale omkostningerne til foder - resten af skindene blev frosset ned til bedre tider. Mink, grise og markbrug I 1996 begyndte Erik Bisgaard at producere frilandsgrise - en produktion, som i dag runder 6.000 årlige svin. Og i 2000 dannede han selskabet Vanggaard I/S sammen med sønnen Lars, der havde været rundt i verden for at høste erfaringer, før han tog fat på en langsomt generationsskifte. - Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle overtage gården, siger Lars Bisgaard, som i øjeblikket er ved at flytte ind på ”den fædrene gård”. Erik Bisgaard og hans hustru er nemlig flyttet til Løkkensvej, hvor de har bygget en ny bolig - mens Lars Bisgaard og kæresten Anja er i gang med at ombygge det gamle stuehus. I 2005 udvidede far og søn til 1.800 tæver og byggede en ny lukket hal med plads til alle avlsdyrene. Dermed er makkerparret klar til fremtiden - både hvad angår frilandsgrise, mink og markbrug. Og fremtiden - ja, den forventer Erik Bisgaard sig også meget af. Trods de 67 år. - Min far blev 99 år, og jeg har ingen planer om at stoppe, siger Erik Bisgaard, som dog er begyndt at spille lidt golf. Men egentlig pensionist - det har han ingen planer om at blive.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...