På vej med ny udgave af Folk & Fag

Svend Ole Jensen
De fire, som arbejder på højtryk med at få den ny Folk & Fag færdig. Fra venstre Gitte Jensen, Per Briann Jensen, Jan Lang og Jannie Halberg Madsen Foto: Erik Sah
Skolevæsen 11. marts 2007 05:00

JAMMERBUGT: Til juni vil alle husstande i Jammerbugt Kommune modtage en ny udgave af telefonbogen Folk & Fag. Bogen udkom for første gang i hele den ny storkommune i juni sidste år med Nordjyske Medier som udgiver. Igen i år er det Nordjyske Medier, som står bag. 25.000 eksemplarer bliver Folk & Fag trykt i. Ud over husstandsomdelingen vil der være eksemplarer på borgerservice-kontorerne i Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev. Bogen indeholder en navne-del og en fag-del. Desuden er der kommune-information og kort over samtlige lokalsamfund i Jammerbugt Kommune. I øjeblikket har konsulenter fra Nordjyske Medier travlt med at sælge annoncer til bogen. - Folk & Fag har været en stor succes fra start sidste år. Vi tror og håber, at borgerne vil tage ligeså godt imod den ny udgave, siger områdechef Per Briann Jensen, Nordjyske Medier i Fjerritslev.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...