Skolevæsen

På vej mod et bedre gymnasium?

Rektor på Dronninglund Gymnasium Peter Hvid Jensen ser fremad med spænding

DRONNINGLUND:- Min spådom er, at det her har en mulighed for at skabe et bedre gymnasium. Vi har muligheden for at gøre elevernes studereksamen kvalitativt bedre. Sådan siger rektor på Dronninglund Gymnasium Peter Hvid Jensen, mens der i disse dage lægges sidste hånd på forberedelserne til den nye gymnasiereform, der igangsættes for de fem nye 1.g-klasser efter sommerferien. Overordnet set betyder den nye gymnasiereform, at den gammelkendte opdeling af elever i en sproglig og en matematisk del afløses af en ny ordning, hvor eleverne vælger sig ind på en speciel fagpakke. Den er opbygget af en lang række obligatoriske fag, hvortil eleverne føjer en række såkaldte studieretningsfag, diverse valgfag og en såkaldt almen studieforberedelse. Elevernes endelige fagpakker vælges først efter et halvt års grundforløb, hvor eleverne får mulighed for at finde ud af, om de med deres nuværende studieretningsfagvalg har valgt rigtigt eller ej. På rette vej? Forløbet af dette grundforløb er derfor også noget af det, som Peter Hvid Jensen ser frem til med spænding i forhold til implementeringen af de nye gymnasietider i Dronninglund. - Der er helt bestemt nogle perspektiver i det her, men om det hele er en god idé, tror jeg først, at vi for alvor begynder at finde ud af, når vi ser, hvilke erfaringer der følger med det første grundforløb, siger Peter Hvid Jensen og fortsætter: - I øjeblikket har vi faktisk med vores fem nye klasser fem identiske grundforløb, men det er først til jul, at vi finder ud af, om vi er på rette vej, eller om der skal tænkes helt nye tanker. - Jeg ved ikke helt, hvor fornuftigt det er, men det er noget, der stiller krav til den løbende evaluering, og spændende bliver det i hvert fald. Studieforberedelser Ser Peter Hvid Jensen derfor med spænding frem til, hvad det første halve år af de nye gymnasietider kommer til at byde på, så glæder han sig også til at få afprøvet de områder, hvor der i hans øjne for alvor er mulighed for at få noget godt ud af den nye gymnasiereform. - Det store, positive perspektiv i det her ligger i det almene studieforberedelsesforløb, siger han. - Det kommer til at udgøre 20 procent af undervisningen i grundforløbet og 10 procent i resten af tiden, så denne del af undervisningen bliver en meget omfattende del af elevernes studieforløb, fortsætter Peter Hvid Jensen og fortsætter: - Formålet med den almene studieforberedelse er at gøre de unge både fagligt og studiemæssigt stærkere. De skal altså være både fagligt dygtige og dygtige til at håndtere de studieforløb, som de måtte vælge efter at have fået deres studentereksamen. Det er der masser af perspektiv i - hvis vi kan få det til at fungere. Eleven i centrum Peter Hvid Jensen bemærker i den forbindelse, at målet med det almene studieforberdelsesforløb skal opnås via det krav, der i gymnasiereformen er indbygget om fremover at sætte den enkelte elev mere i centrum, end det indtil nu har været tilfældet. - Hidtil har det måske nok været sådan, at det på gymnasierne primært har været faget, der har været i centrum - så eleven i de enkelte fag fik gennemgået det, han skulle. Nu er ideen i stedet, at man i undervisningen skal sikre sig, at eleven får lært det, han skal lære - frem for bare at få gennemgået det, der skal gennemgås, siger rektoren. - En af de store udfordringer for os alle bliver i den forbindelse at få udviklet et evalueringsværktøj til at måle, om vi har opnået målet for den enkelte elev. Det kræver, at vi skal til at tænke anderledes, fortsætter Peter Hvid Jensen, der i den forbindelse peger på, at ny-nedsatte lærerteams får en vigtig rolle at spille i forhold til at skabe det rette og mest givende studieforløb for den enkelte elev. - Samtidig skal vi også fortsat sikre os, at der på gymnasiet er et godt fællesskab og gode rammer for den personlige udvikling, som det er tilfældet nu. De to ting spiller jo også en vigtig rolle i vores bestræbelser på at gøre eleverne mere fagligt dygtige og mest muligt parate til at fortsætte deres studieforløb, tilføjer Peter Hvid Jensen. Vi kan mere end som så Er der for Peter Hvid Jensen & Co. på gymnasiet derfor masser af udfordringer at tage fat på i forbindelse med den nye gymnasiereform, så håber rektoren også, at de på det lokale gymnasium får mulighed for at føje et ekstra, lokalt bidrag til de nye gymnasietider. På Dronninglund Gymnasium har der således i en årrække været kørt et succesrigt forsøg med at undervise i erhvervsøkonomi. Dette undervisningstilbud er der med den nye gymnasiereform ikke længere plads til for de nye 1.g'ere, men gymnasiets bestyrelse har allerede - med opbakning fra Peter Hvid Jensen - henvendt sig til Undervisningsministeriet for at få en dispensation, der gør det muligt for erhvertvsøkonomien at vende tilbage til gymnasiets undervisningsmæssige tilbudspakke. - Det er ud over den rette økonomiske opbakning og de gode busforbindelser noget af det, der på længere sigt vil være med at sikre gymnasiets overlevelsesmuligheder. Vi vil gerne, at der skabes plads til den kreativitet og de evner, vi har her - så vi også på dén måde kan vise, at Dronninglund Gymnasium er et attraktivt gymnasium, slutter Peter Hvid Jensen.