EMNER

På vej mod kollaps

I et (noget knudret) læserbrev, fyldt med både misforståelser og fejlcitater, beretter Aage Bach Jensen bl.a. om hvor rørt, han bliver, når svalen finder sin rede under hans tag. Det bør han også blive, mens han har chancen.

Landsvalen oplever en vigende udbredelse, primært forårsaget af ændret landbrugsdrift, samt brug af pesticider og kemikalier. En lang række andre dyre- og fuglearter er langt mere truede, udryddet – eller i fare for at blive det. ABJ er også ”betænkelig” når der skal marksprøjtes og ”bekymret” for plastikrør i jorden. Men en passiv bekymring batter ikke meget! Med tanke på EU-direktiverne om forbedret biodiversitet inden 2010 og vandmiljøplanerne, der skal være indfriet i 2015, nytter det ikke med fortsat nøl. Der bør ageres. Scenarierne kan være mange. Men i mine øjne er det uholdbart at opretholde et landbrug, der er så hyper-intensivt som det nuværende. Alene i Hjørring Kommune har vi svinebesætninger der årligt rummer, hvad der svarer til 1,25 mio. slagtesvin! Det eksportoverskud, der er oparbejdet er meget dyrt betalt! Først og fremmest ved en fortsat forarmelse af naturen. De store mængder af næringsstoffer skævvrider den naturlige flora og fauna – ikke bare i jorden, men også som luftbåren baggrundspåvirkning. Vandmiljøet, søer, fjorde og de ydre farvande, påvirkes, og vores grund- og drikkevandsressourcer er truede (og her rækker 60 mia. ikke langt, når der skal genoprettes). Der er også mere direkte menneskelige sundhedsaspekter at tage hensyn til. Fx taler den dramatiske stigning i allergiproblemer og nedsættelse af forplantningsevnen (ikke mindst hos landmænd) sit tydelige sprog om, at vi er ude på et skråplan. Talrige eksempler beretter også om naboer til storlandbrug, der p.g.a. gylletanke og stank får både deres tilværelse ødelagt, og bliver stavnsbundet fordi deres hus bliver usælgeligt. Mit alternativ er ikke et ”Morten Korch-landbrug med 35 høns, otte køer og tre søer”, som Poul Jespersen fordomsfuldt går ud fra, men om en langt større grad af bæredygtighed, gerne baseret på udpræget grad af økologi, og hvor vi i primært satser på at dække det danske marked. Den nuværende produktionsform styrer i hvert fald mod kollaps. Jeg påstår ikke, at jeg sidder inde med det eneste brugbare alternativ for fremtidig landbrugsdrift, og derfor har jeg flere gange opfordret til konstruktiv dialog med landbruget, men skal en sådan dialog føre til noget, må det være med en anden åbentsindet indfaldsvinkel fra landbrugets side, end den bagstræberiske og virkelighedsfornægtende tilgang til problemerne, som PJ og ABJ demonstrerer. (Og P.J.’s infantile sammenblanding af kultur- og landbrugspolitik understreger kun yderligere hvor useriøst man angriber problemerne).