På vej mod Las Vegas

MÅSKE TIL USA: Balletchef Peter Schaufuss, der har store problemer med at finde en by i Danmark, der vil huse ham og hans balletkompagni, har netop underskrevet en aftale med internationale promotorer, der ønsker at sende kompagniets forestillinger rundt i verden. Blandt andet planlægger de gæstespil i underholdningsmekkaet Las Vegas i USA. Det er ikke mindst Elvis Presley-forestillingen ”The King” (billedet), der har vakt agenternes interesse, men det kan også komme på tale ude i verden at vise Peter Schaufuss Ballettens helt nye opsætning ”The Boys from Liverpool” om The Beatles, der får premiere i Vejle Musikteater om et par uger.

Forsiden