EMNER

På vej til Europas Forenede Stater

Når Lilly Andersen i NORDJYSKE 26. september forsøger at få avisens læsere til at tro, at EU ikke har planer om at blande sig i de danske sociale forhold - så skyldes det måske, at hun ikke har sat sig særligt godt ind i hvad det er hun skriver om - eller også prøver hun, at benægte fakta.

Sandheden om EU er jo, at det med tiden skal udvikle sig til et Europas Forenede Stater - altså med andre ord en både politisk og økonomisk union. Og det siger sig selv, at selv om det måske ikke fremgår direkte af nogen af de fornemme traktater, som EU har udarbejdet indtil nu, så skyldes det måske, at politikerne ikke har haft mod til, at sige sandheden om EU. Det siger sig selv, at når målet med EU som er et Europas Forenede stater bliver gennemført, så må EU borgerne jo slå sig ned i hvilket EU land de vil, og da Danmark - sammen med de andre nordiske lande - altid har ligget i spidsen, når det drejer sig om social forsorg, så kan vi jo risikere, at mange vælger, at slå sig ned i Danmark. Og om ikke før så vil Danmark til den tid blive nødt til at skære ned på de sociale forhold, en udvikling som allerede er så småt begyndt. Men her som på så mange andre områder har tilhængerne aldrig turdet fortælle sandheden om EU, vel sagtens ud fra den teori, at hvis vælgerne fik sandheden at vide, så ville det blive et rungende nej til dette galmandsværk. Danmark er dansk og skal fortsat være det, ligesom vi ikke skal være med i en politisk og økonomisk union, som kun landbruget - nærmere bestemt de landmænd som har en gård at sælge - har fordel af. Så jo før vi får medlemsskabet af EU erstattet af en frihandels aftale jo bedre. Det går jeg da ud fra, at det såkaldte liberale Venstre kan være enig med mig i.