Uddannelse

På vingerne og vejret

Historien om Kathrine Elmer er en historie om tilfældigheder, afslag og mandlige fordomme mod en af Danmarks få kvindelige erhvervspiloter. Fra Afghanistan til vejrudsigterne på TV 2

Beklager, men din opfattelse af verden er for romantisk. Prøv igen om tre år. Sådan lyder beskeden til Kathrine Elmer, da hun efter endt uddannelse på Trafikflyverskolen i Roskilde forsøger at få en fod ind i cockpittet på en af SAS' maskiner. Vurderingen er baseret på en temmelig personlig samtale. Har du haft kærestesorger? Har du prøvet at blive vraget? Nederlag giver nemlig hår på brystet og værdifuld erfaring. - Og jeg skulle nok have sagt ja, en milliard gange, erkender hun med et lille smil. Men sådan siger hun ikke, og derfor står hun tilbage, da resten af det nyuddannede hold træder direkte ind i SAS. Kun én anden må vente som hun selv. Senere skal det vise sig, at afslaget bliver afgørende for dem begge, til stort held for Kathrine... og til ulykke for den anden. Men det er nu ikke første gang, Kathrine oplever at blive afvist i sine bestræbelser på at blive pilot. Første gang er, da hun som kun 12-årig ser et jagerfly lette fra Flyvestation Aalborg, og med det samme beslutter sig for, at hun vil være pilot. Men mor og far vil ikke give hende lov til at starte i svæveflyverklubben. Sådan en lille pige i en mandeklub? Næ-nej... Hun må pænt vente, til hun er blevet 14 år. Senere, da hun er færdig med gymnasiet og søger ind til flyvevåbnet, er det en oversergent, der foreslår hende, at hun finder på noget andet at bruge sit liv til. - Men jeg vidste jo bedre, griner hun. - Det eneste, jeg ikke var så god til, var hovedregning. Men det kan man jo sætte sig ned og lære. Og det gør hun så. Kan spille på udseendet Men hvor tager man hen for at slå sit romantiske verdensbillede i stykker? For Kathrines vedkommende bliver det Afghanistan. Da SAS ikke vil have hende, må hun optjene sin flyvetid et andet sted, og syv måneder under FN i et forrevet land skal ikke holde hende tilbage. På dette tidspunkt ligger 11. september stadig gemt i fremtiden. Hun starter med at feje hangarer og ender med at transportere Taleban-folk i en lille flyvemaskine. De stirrer på hende. En kvinde!? En lyshåret kvinde!? Og når de tager afsked og takker flyets to piloter, er der ingen, der giver hånd til Kathrine. Heller ikke de lokale, der arbejder for FN. De vil måske gerne, men sådan noget gør man ikke, når Taleban holder øje. Det sker først efter adskillige måneder, og derfor er det en stor oplevelse for hende. Anerkendelse! Samme anerkendelse opnår hun dog ikke alle steder. En af hendes kolleger informerer hende om, at han anser hende for at være fuldstændig malplaceret dette sted. Hun bør, efter hans mening, tage hjem og flyve taxiflyvning for forretningsfolk og VIP's, for så kan hun spille på sit udseende. Eller som en instruktør på Flyveskolen i Roskilde siger til hende, da hun stadig er i gang med sin uddannelse: Alle de andre instruktører giver karakterer med pikken! Manden anser Kathrine for at være dårligere end de andre elever, og han synes, at hun bliver behandlet med fløjlshandsker på, fordi hun er kvinde. Den opfattelse er han heldigvis alene om, og under resten af uddannelsen bliver det arrangeret sådan, at han ikke får noget med Kathrine at gøre. - Men bortset fra den ene person, så var det altså en enormt professionel uddannelse, understreger hun. Da Kathrine kommer hjem fra Afghanistan, får hun at vide, at den eneste anden elev fra skolen, der ikke kom direkte ind i SAS, er blevet skudt ned over Sudan. Han er død. Det romantiske billede af verden har fået sig nogle ridser. I bikini ved strandkanten En dag løfter Kathrine sit telefonrør for at foretage et impulsivt opkald, som ender med at at åbne døren til en helt ny verden. Hun flyver nu som pilot for Cimber Air, og derfor er vejret en tv-serie, som hun interesseret følger med i hver eneste dag. Og i sin nysgerrighed finder hun pludselig på at ringe til TV 2 for at finde ud af, om de mennesker, der præsenterer vejrudsigten, egentlig er meteorologer eller ej. Men desværre: Der er ikke noget ledigt job ved vejret på TV 2, får hun at vide. Og først da det lykkes hende at overbevise telefondamen om, at det heller ikke er derfor, hun ringer, bliver der lukket lidt op for samtalen. Pludselig er Kathrine inviteret på rundvisning, og her fortsætter misforståelserne, for hun bliver alligevel præsenteret som en, der har søgt job. Heldigvis! For et stykke tid senere ER der en ledig plads, og TV 2 ringer til Kathrine. Efter nogle prøver og screen-tests befinder den unge pilot sig pludselig foran et vejrkort på landsdækkende tv otte aftener om måneden. - Det svært at forstå, at sådan noget overhovedet kan ske, siger hun. - Den slags er for andre - det skal man ikke bare kunne. Og det varer ikke længe, før medierne kaster sig over den lyshårede nyhed fra skærmen. Både uge- og dameblade står klar med spalteplads. Der bliver skrevet om kvindelighed og karriere, og der bliver taget billeder i pilotkostume foran gamle veteranfly. Men grænsen bliver kraftigt overskredet, da en ugebladsjournalist ringer med sine planer om at knipse Kathrine i bikini ved strandkanten. - Da det gik op for mig, at det ikke var for sjov, blev jeg rasende. På et tidspunkt slap mobiltelefonens batteri op, men det opdagede jeg ikke engang. Jeg stod bare og skældte ud. Ikke en kamp for kønnet Det betyder meget for hende at bevare respekten om sin person, og hun optræder ikke på tv for at blive kendt: - Jeg har ikke brug for en kæmpe popularitet, siger hun. - Jeg synes bare, det er et spændende job. Det udvider horisonten, og der er en enorm adrenalin, når man kommer på. Efter at have skrevet tekster, lavet en masse forberedelser og i det hele taget haft en hektisk dag, står man pludselig på skærmen og skal lyde, som om man har styr på det hele. Det er meget lærerigt. - Men jeg stopper aldrig med at flyve på fuld tid! Mit arbejde på vejret er et bijob. Jeg lægger selvfølgelig lige så megen energi i det, når jeg er der, men inderst inde ER jeg pilot, jeg er glad for at være i Cimber, og jeg ville ikke bytte med noget som helst i verden! Hun kommer heller aldrig med sin gode vilje til at optræde for offentligheden i en bikini ved stranden, og på spørgsmålet, om det egentlig ikke var en reel overvejelse værd at flyve for forretningsfolk og trække lidt på sit udseende, spærrer hun øjnene op og ryster hårdt på hovedet, så det lange hår flyver ud til alle sider. - Jeg vil aldrig benytte mig af mit udseende! udbryder hun. - Det er da usmageligt! Den tanke har jeg ved Gud aldrig tænkt. Jeg vil flyve, og så er det lige meget, hvordan jeg ser ud. - Heldigvis er det meget få mænd, der udtrykker sådan nogle holdninger - jeg kan tælle dem, jeg har mødt, på én hånd. Men derfor er det stadig chokerende, når det så lige pludselig sker. - Det er ikke fordi, jeg ser mit job som en kamp for kønnet, og man ser mig heller ikke i forreste linje i rødstrømpebevægelsen, men jeg bliver vred, når jeg knokler med mine ting og lægger en masse energi i dem og så ikke kan blive bedømt på min indsats, bare fordi jeg har valgt at have langt hår og gå klædt helt naturligt - som en kvinde.