Påbud betyder underskud i Dronninglund Sparekasse

Finanstilsynet gennemtvinger nedskrivninger på udlån

Dronninglund Sparekasse med administrerende direktør Birger Haaning i spidsen skal nedskrive ekstra 40 millioner kroner på udlånene.Arkivfoto

Dronninglund Sparekasse med administrerende direktør Birger Haaning i spidsen skal nedskrive ekstra 40 millioner kroner på udlånene.Arkivfoto

Dronninglund Sparekasse får mod forventning underskud i 2010. Det er konsekvensen af en ordinær undersøgelse af sparekassen, som Finanstilsynet gennemførte i oktober sidste år, og som tilsynet nu - som krævet af loven - har offentliggjort en redegørelse for. Af Finanstilsynets redegørelse fremgår, at "Sparekassen fik ved undersøgelsen påbud om at øge nedskrivningernes størrelse på en række store engagementer med ca. 40 mio. kr.". Finanstilsynets krav om nedskrivninger ærgrer administrerende direktør Birger Haaning fra Dronninglund Sparekasse. - Det har været et påbud, så det er vi ikke enige med tilsynet om, og de kommende to til tre år vil vise, om de penge er tabt, siger han. Birger Haaning vil ikke kommentere, hvad det er for nogle udlån, som Finanstilsynet har krævet nedskrivninger på. Underskud Ekstraudgiften til nedskrivninger på udlån betyder, at Dronninglund Sparekasse kommer til at fremlægge et årsregnskab for 2010 med et underskud. - Hvis man til udgiften på de 40 millioner kroner i ekstra nedskrivninger lægger vores omkostninger til bankpakkerne i 2010 på 20 millioner kroner, så ender vi med et samlet underskud, konstaterer Birger Haaning. Udover at kræve de yderligere nedskrivninger skriver Finanstilsynet i sin redegørelse, at "målt på volumen havde over 80 procent af sparekassens store engagementer svaghedstegn". - Vi kan selvfølgelig mærke, at vi har gennemlevet en af de værste, økonomiske kriser nogensinde, og det kan eksempelvis mærkes på omsætteligheden af fast ejendom, der derfor mister værdi, siger Birger Haaning. Men ligesom med hensyn til kravet om ekstra nedskrivninger på udlånene så er Dronninglund Sparekasse ikke automatisk enig med Finanstilsynets vurderinger. - Boniteten af udlån er ikke et objektivt begreb, siger Birger Haaning. Stramning Finanstilsynet har beregnet et solvensbehov - det vil sige et behov for egenkapital til at dække tabsrisikoen på udlån og andre aktiver med - på 9,31 procent for Dronninglund Sparekasse ved årets udgang. Den procent er resultatet af, at Dronninglund Sparekasse har mærket en stramning i Finanstilsynets regler for, hvor velpolstrede danske pengeinstitutter skal være. - Vi havde selv beregnet et solvensbehov på omkring syv procent baseret på anerkendte modeller, men baseret på nye regler fik vi lagt et tillæg på 2,39 procent oveni, så vi ender med de 9,31 procent, siger Birger Haaning. Han understreger, at Dronninglund Sparekasse har en faktisk solvensprocent på omkring 19 procent, altså omkring dobbelt så meget som det solvensbehov, Finanstilsynet har regnet sig frem til. Professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School mener, at det største problem i Dronninglund Sparekasse er kvaliteten af de store engagementer. - Nok er det en relativ stor risikofaktor, men set i lyset af den dårlige, økonomiske situation, som mange danske virksomheder befinder sig i, er det langt fra alarmerende, da mange andre pengeinstitutter højst sandsynlig vil stå over for de samme udfordringer, mener han dog. Finanstilsynet har tidligere meddelt NORDJYSKE, at tilsynets undersøgelsesrapporter skal tale for sig selv, og at man derfor ikke vil kommentere indholdet.

Forsiden