EMNER

Påbud uden den store præcision

Kommunale ledere gør dog klogt i at indberette afvigelser, mener ekspert

AALBORG:Værdien af et tjenstlig påbud afhænger stærkt af, hvor konkret det er formuleret. Jo mere upræcist det er formuleret, jo svagere er det. Sådan lyder vurderingen fra lektor Sten Bønsing, Aalborg Universitet. Han har set på socialforvaltningens tjenstlige påbud til de sociale ledere i Aalborg Kommune om at overholde budgettet og kun afholde strengt nødvendige udgifter. Men det er ikke en formulering, som går i detaljer med enkelte poster og konti. Derfor er det også tvivlsomt, om det kan få alvorlige tjenstlige følger, hvis budgettet skrider. - Man kan dog sige, at der i påbuddet ligger et klart signal om, at det her er alvor. At det forventes, at lederne overholder budgettet. Af det følger der en skærpet indberetningspligt, hvis en leder kan se, at budgettet af den ene eller anden grund er ved at løbe af sporet, siger Sten Bønsing. Han understreger dog, at der ikke er nogen objektiv pligt til at overholde budgettet for enhver pris. For eksempel kan en leder pludselig være nødt til at skulle ansætte en vikar, hvis der opstår sygdom hos personalet. Der er også ydelser, som er omfattet af retskrav. For eksempel handicapbiler eller andre hjælpemidler, og det skal kommunen overholde. Derfor kan der opstå en situation, hvor en leder ikke økonomisk kan få enderne til at hænge sammen, men så betyder det tjenstlige påbud, at han eller hun skal sørge for at give besked videre opad i systemet. Og med den pligt følger også, at man skal spørge, hvis man er i tvivl om noget, siger Sten Bønsing. Han advarer samtidig myndighederne om at tænke sig godt om, inden der bruges udtryk som ”tjenstligt påbud”. - Man kan meget nemt komme til at devaluere sit sprog. Hvis ikke der følger konsekvenser af et påbud, der ikke overholdes, siger medarbejderne jo med rette, at det får vi jo altid at vide.