Socialforhold

Pågående men diplomatiske

Frelsens Hær åbner ikke døren for at missionere, men for at være noget for andre

HADSUND:Ægteparret Birgit og Arne Sørensen åbnede i går for første gang døren for omverdenen i den tidligere velfærdsbygning på havnen i Hadsund. De to repræsentanter for Frelsens Hær havde bevæbnet sig med rigelige mængder kaffe, rundstykker og pålæg til debuten for værestedet "Den Åbne Dør", men skytset blev der ikke brug for i første omgang. Hen imod middag efter et par timers åbningstid var kun parret selv samt den frivillige hjælper Mariann Andersen dukket op. - Det er svært at vide på forhånd, om der kommer få eller mange. Vi har valgt ikke at holde åbningsreception eller på anden måde slå på tromme for os selv. Det skal have lov at komme stille og roligt, og vi ved, folk kommer, siger Arne Sørensen. - Jeg sagde til Birgit i bilen på vej herned, at der sagtens kan gå et halvt år, før der kommer lidt samling på det, lyder tilføjelsen. Parret startede i marts et lignende tilbud i kantinen på Frelsens Hærs genbrugscenter syd for fjorden og tager to dage om ugen turen fra Grindsted ved Aalborg, efterhånden til gavn for en snes mennesker ad gangen. Og troen på, at Den Åbne Dør nok skal resultere i flittig trafik hentes desuden i erfaringerne, som Arne og Birgit Sørensen gjorde sig som fortrop i Frelsens Hærs forsøg på at genoplive sig selv i Skagen. I den forbindelse sagde Arne Sørensen farvel til tilværelsen som offentligt ansat og et bijob som ejendomsmægler. - Det var et vagtskifte til et fantastisk liv, siger Arne Sørensen, der fortæller, at Frelsens Hærs korpsbygning i Skagen på det tidspunkt havde været lukket i 25 år. - Der var ingenting. Men vi startede som her med at holde åbent to dage om ugen, og 12-13 år senere havde vi 6000 besøg om året, siger han som forklaring på sin nuværende optimisme. I den samme periode opbyggede de en række aktiviteter under Frelsens Hærs paraply. En genbrugsbutik, et omfattende nødhjælpsarbejde, omsorg og forplejning af strandede søfolk var blandt gøremålene. - Til sidst var vi lige ved at gå til. Døgnets 24 timer rakte ikke, og vi var nødt til at sige stop. Både af hensyn til helbred og ægteskab, og fordi vi ikke, som det hedder i Frelsens Hær, kan være "til glæde og velsignelse", hvis vi er kørt ned, fortæller Arne Sørensen. Siden har parret været på tale til frelsende gerninger i Hjørring, Brønderslev, ja sågar på Bornholm, men det endte altså med Hadsund, hvor hensigten er at give et tilbud om kontakt og omsorg til alle, der har behov. - Vi kalder det ikke et værested og ikke en varmestue. Det er ikke for folk med bestemte mærkesedler på, og derfor kalder vi det "Den Åbne Dør", siger Arne Sørensen. Han lægger megen vægt på, at stedets besøgende ikke får et negativt stempel på sig. Ensomheden rammer efter hans opfattelse tilfældigt og opleves af både høj og lav. - Det er ganske almindelige mennesker. Vi ser mange højtuddannede iblandt dem, siger Arne Sørensen, som nævner to hovedårsager til, at folk ryger ud i problemer. Det er ægteskabelige kriser og alkoholmisbrug. Tit i kombination. - Eller et stresset liv. I hvert fald er der mange, der har behov for omsorg og anerkendelse, bemærker Arne Sørensen, der siden 1975 sammen med sin hustru har fundet mening i officersgerningen i Frelsens Hær. Han understreger dog, at det ikke er for at missionere, han er kommet til Hadsund. - Folk mener nok, at vi er pågående, men jeg synes også, vi er diplomatiske. Vi er ikke paradesoldater, men kommer for at arbejde. Som de fleste ved, så synger og spiller vi i Frelsens Hær, og det vil vi også gøre her, men man vil ikke se os spille og synge på gaden, siger han. Ellers står menuen inden for "Den Åbne Dør" på snak, yatzy, ludo, kortspil og hvad der nu ellers kan tænkes at udspille sig i et hyggeligt samvær. Helt i tråd med den livsholdning, Frelsens Hær efter Arne Sørensens opfattelse repræsenterer: - Det handler om at være noget for hinanden, siger Arne Sørensen.