Påkørsel kan undgås

EMNER 9. marts 2007 05:00

TUNNEL: Det kan ikke være rimeligt, at en glemt kran på et vognlad eller et for højt læs skal forårsage ravage og trafikstop i Limfjordstunnelen. Ude i verden har jeg ved tilsvarende broer og tunneller iagttaget, at man har installeret advarselssystemer, som forhindrer at selve broen/tunnelen i lignende situationer bliver påkørt og beskadiget. I god til før broen/tunnelen findes en galge over kørebanen, hvor en art gardiner eller lameller hænger lidt længere ned end broens/tunnellens maksimale højde for gennemkørsel. Ved berøring af dette ophæng bliver chaufføren advaret, så han véd, at han straks skal stoppe. Den ophængte sidste advarsel kan skærpes således, at en skingrende lyd fra sirener ledsaget af blinklys kraftigt fortæller chaufføren, at han må standse sit vogntog øjeblikkeligt. Det kan ikke være rimeligt, at en chaufførs sjusk eller forglemmelse skal skabe trafikkaos eller - som i det aktuelle tilfælde - være skyld i, at en hel bro skal brydes ned.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...