Færdselsforseelser

Påkørt af sin egen, stjålne bil

Mødte sin stjålne bil på vejen og blev derefter påkørt af bilen.

En mand blev torsdag påkørt af sin egen bil. En bil som ellers var blevet stjålet fra ham.Manden kommer ved 17.20 tiden kørende af Aarestrupvej mellem Suldrup og Aarestrup, da han pludselig bliver opmærksom på, at den modkørende bil er netop den VW Transporter, som han selv tidligere har meldt stjålet. Manden vælger at gøre et forsøg, for at få sin bil tilbage og kører derfor efter Transporteren. Forsøget ender desværre med at Transporteren kører ind i fronten på hans nye bil, hvorefter den hvide Transporter og føreren stikker af fra stedet. Det er alene bilen, der tager skade ved påkørslen. Senere på aftnen viser det sig, at føreren af Transporteren virkelig har valgt at stikke af. Klokken 21.00 får politiet nemlig en melding om, at bilen er dukket op på Hammervej i Grindsted, der ligger ved Sulsted. Ejeren kan nu hente sin bil i Grindsted.