Færdselsforseelser

Påkørte cyklist med vilje

Fængsel og frakendelse af kørekort til mand fra Aalborg

En 58-årig aalborgenser blev mandag i retten i Aalborg idømt 14 dages betinget fængsel og seks måneders frakendelse af førerretten til personbiler. Arkivfoto: Lars Pauli

En 58-årig aalborgenser blev mandag i retten i Aalborg idømt 14 dages betinget fængsel og seks måneders frakendelse af førerretten til personbiler. Arkivfoto: Lars Pauli

AALBORG:Mandag formiddag blev en 58-årig aalborgenser idømt 14 dages betinget fængsel og seks måneders ubetinget frakendelse af kørekort.

Manden stod tiltalt for bevidst at have påkørt en ung mand, der kom cyklende ned af Strandvejen i Aalborg Vestby 12. juni i år.
Både tiltalte og cyklisten havde kørt af vejen i østlig retning, da manden pludselig drejede ind mod cyklisten og påkørte ham.
Cyklisten væltede og fik hudafskrabninger på venstre knæ, højre arm og brystkassen.
Vidner på stedet forklarede, at påkørslen uden tvivl var bevidst, men det benægtede den tiltalte.
Han blev dømt for hensynsløs kørsel, men frifundet for vold af særlig farlig, rå eller brutal karakter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.