Trafikuheld

Uheld: Bilist påkørte en tabt ko

Der skete et noget usædvanligt færdselsuheld fredag morgen

En bilist ramte en ko, som var faldet ud fra en dyretransport.Arkivfoto
En bilist ramte en ko, som var faldet ud fra en dyretransport.Arkivfoto

Opdateret kl. 21:40

VISBY: En 49-årig kvinde fra Hurup var fredag morgen klokken 07.30 ude for et usædvanligt færdselsuheld på Oddesundvej ved Visby, da hun påkørte en ko, som lå på kørebanen og var tabt fra en lastbil med levende kreaturer.

- Af en endnu ukendt årsag var en låge til anhængeren sprunget op, forklarer politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi.

Kvinden kom ikke til skade ved sammenstødet, men en dyrlæge blev tilkaldt for at aflive dyret.

En af de ansatte hos politiet i Thisted, som var på vej på arbejde, opdagede, hvad der var sket, kørte efter lastbilen og fik den stoppet.

Om der sker mere i forhold til chaufføren, er ikke afklaret endnu.

Trafikken på hovedvejen var generet, til der var ryddet op.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden