Færdselsforseelser

Påkørte fem biler i kæmpebrandert

22-årig aalborgenser fik inddraget kørekortet på stedet efter slingrende kørsel

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 09:52

AALBORG: En bare 22-årig aalborgensisk mand var tirsdag aften ved godt 22-tiden blevet så beruset, at han absolut ikke var i stand til at køre bil.

Alligevel satte han sig bag rattet og forsøgte sig som bilist i Fyensgade i Aalborg. Men det gik helt galt.

- Han nåede at påkøre fem biler, inden vi fik ham standset. Han fik lov at blæse i alkometeret, og det røg op over 1,6 promille, så kollegerne tog hans kørekort med det samme, oplyser vagtchef Michael Hæstrup Jensen, Nordjyllands Politi.

Reglerne omforbud mod spritkørsel betyder, at når promillen blæses over 1,2, så kan kørekortet inddrages på stedet.

Der skete en del materiel skade på de fem påkørte biler, men spritbilisten kom ikke noget til.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden