Aså

Påny blåt flag i Asaa

Kommunen vil kigge nærmere på situationer med colibakterier

Hildo Rasmussen og Mikael Klitgaard monterer med assistance af Anja Thomsen fra Friluftsrådet det blå flag på flagstangen i klitten. Foto: Ole Torp

Hildo Rasmussen og Mikael Klitgaard monterer med assistance af Anja Thomsen fra Friluftsrådet det blå flag på flagstangen i klitten. Foto: Ole Torp

ASAA:Så vajer påny et blåt flag over stranden og havnen i Asaa. En stor skare havde samlet sig på klitten ovenfor badehusene, og formanden for kommunens udvalg for miljø- og teknikudvalget, Mikael Klitgaard holdt en lille tale, hvori han forklarede, hvorfor der i en periode på fire år ikke var noget blåt flag i Asaa. Det skyldtes, sagde han, at der netop er indført en ny metode til afgørelse af, om vandet er forurenet.

Prøverne viser en forurening med colibakterier, og efterhånden er man kommet frem til, at det må skyldes overløb fra renseanlægget i Asaa. Den forklaring har Hildo Rasmussen flere gange fremført i byrådet, og i sin tale bakkede Mikael Klitgaard det op: - Det er sket flere gange, også for nylig, og vi må i kommunen arbejde frem mod en løsning på det problem.

Fra klitten gik alle over til havnen, hvor endnu et blåt flag gik til tops. Derefter var der håndmadder i klubhuset.

Men selv om der for et par uger siden var skilte med ”Badning frarådes” ved stranden i Asaa som følge af, at der var målt for mange colibakterier i vandet, så har Asaa nu for andet år i træk fået ikke mindre end to blå flag til stor tilfredshed for såvel fastboende som turister.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.