Påsat brand i kælder

Aalborg 1. december 2002 07:00

VESTBYEN: Alt tyder på, at en påsat brand natten til lørdag raserede et lille kælderrum i Cort Adelers Gade i Aalborgs vestby. Branden blev opdaget lige efter midnat, da en beboer i opgangen kunne lugte og se røg. Det viste sig, at branden kom fra kælderen, og at der var åben ild i mindre rum tilhørende en beboer. Brandvæsenet blev tilkaldt og fik slukket ilden. Forskellige ejendele er blevet brand- og sodskadet, og også tremmedøren blev noget svedet. Kriminalpolitiet skal nu undersøge sagen nærmere. Branden kan være antændt ved, at nogen har smidt en tændt cigaret eller et stykke papir med ild i ind i rummet.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...