Brandstiftelser

Påsat brand på skole i Næstved

Næstved, mandag /ritzau/ Mandag aften lidt i syv udbrød der en mindre brand i et mødelokale på Nøddeskovskolen i Næstved. Politiet er sikker på, at branden er påsat. Der var ild i fire stole og et bord, som stod i det uaflåste mødelokale. Der var ingen askebærer eller elinstallationer i nærheden, så alt tyder på bevidst ildspåsættelse, fortæller vagthavende ved Næstved Politi. /ritzau/