Brandstiftelser

Påsat brand raserer kolonihavehus

Et kolonihavehus i kolonihaveforeningen Lille Bangsbo nedbrændte natten til søndag.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den påsatte brand har skabt utryghed i kolonihaveforeningen.

En bilist på Brønderslevvej slog alarm, da han så et hus på adressen Liljestien 15 stå i flammer. Han kontaktede brandvæsenet, men der var problemer med linien, hvorfor bilisten fik Odense Brandvæsen i røret. En beboer på Provst Dreslersvej havde imidletid også set branden, og det lykkedes ham at komme i kontakt med Frederikshavn Brandvæsen, der var fremme i kolonihaven få minutter senere. Havehuset udbrændte dog totalt. Flere haveejere var blevet kontaktet. De gik de andre huse i kolonien efter, og det viste sig, at flere huse var brudt op eller førsøgt brudt op. Da de kom til Lavendelstien 3, undrede de sig over et mærkeligt lysskær i huset. Det viste sig, at der stod et tændt stearinlys på gulvet. Beboerne fik dog hurtigt slukket lyset. En knallertkører er set køre fra området. Politiet oplyser, at branden i kolonihaven er påsat. - Heldigvis var havehuset forsikret, men det værste er den utryghed, det har skabt i området, fortæller Frede Kjærsgaard, der har en kolonihave i Lille Bangsbo.