EMNER

Påsat containerbrand

Container på markedspladsen i Brønderslev antændt.

En brand tirsdag aften er tydeligvis påsat. Ved 21.30-tiden udbrød der brand i en plastikcontainer, der står klos op ad Brønderslev Judoklub Kauris klubhus på Markedspladsen i Brønderslev. Containeren udbrændte, og der er tegn på, at der er benyttet brændbar væske. Brandfolkene kunne lugte brændbar væske. Falck fik hurtigt slukket branden, og bygningerne tog ikke skade. Ifølge beredskabsinspektør Preben Jensen fra Falck/Brønderslev Kommunes Redningsberedskab er der tale om en ret god bygning. Falck fik dog tilkaldt folk fra judoklubben, der skulle se, at alt inden døre var i orden. Det var nogle børn, der cyklede forbi, der opdagede branden. De kørte hjem til forældrene i nordbyen, og de kunne konstatere, at det brændte. Derfor blev Falck tilkaldt. Nordjyllands Politi efterlyser vidner, der har set noget mistænkeligt.