Morsø

Påske i Karby Kuber

Regionsrådsformand Ulla Astman åbner årets påskeudstilling i Karby Kuber Skærtorsdag

Påskeudstillingen i Karby plejer at være både varieret og velbesøgt. Arkivfoto: Bo Lehm.
Påskeudstillingen i Karby plejer at være både varieret og velbesøgt. Arkivfoto: Bo Lehm.

KARBY: Skærtorsdag åbner årets Påskeudstilling i Karby Kuber.

Bag udstillingen står Kulturhus Sydvestmors, som har arrangeret udstillingen på den nu tidligere skole på Ørndrupvej siden 2007.

I år bliver åbningstalen ved ferniseringen torsdag formiddag holdt af regionsrådsformand Ulla Astman.

Efter talen er der ligesom de øvrige åbningsdage fri entre til udstillingen, hvor en række udstiller både fra Mors og udefra viser malerier, skulpturer, smykker, ikoner, patchwork, keramik, træarbejde, kniplinger, broderi, pileflet, foto med mere.

- Kunstudstillingen repræsenterer en bred vifte af kunst og hobby udført af både professionelle og amatører, hedder det i programmet.

Programmet kan ses på hjemmesiden www.påskeudstilling.dk.

Udstillingen har åbent fra torsdag og frem til og med søndag. Der er fri entre alle dage og mulighed for at deltage i et lotteri, hvortil udstillerne har doneret gaver, ligesom der kan købes kaffe og hjemmebag i cafeen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden