Påske- og loppemarked i Sydbyen

Musik 4. april 2003 08:00

Forårets største begivenhed i Aktivitetshuset på L. P. Houmøllers Vej er Påske- og loppemarkedet, der finder sted lørdag den 12. april i tidsrummet kl. 10-15. Markedet er som sædvanlig åbent for alle interesserede. Der vil være mulighed for at købe påskepynt for enhver smag og kort til næsten enhver lejlighed alt sammen produceret af husets aktive hobbyhold. Selvfølgelig også blomsterdekorationer af forskellig slags - også med friske blomster, og i år ligger markedet så tæt på påsken, at de skulle kunne holde til påskebordet. Sydbyens Venner, der er lig med det nu nedlagte brugerråd, har samlet lopper det meste af året, så også på det område vil der være lejlighed til at gøre en god handel. Det er også dem, der står for tombola og lotteri for de spillelystne. Intet marked uden noget spiseligt, så husets cafè sørger for, at der er forskellige kulinariske fristelser. Heller intet marked uden musik af Gadedrengene, der som sædvanlig stiller op og medvirker til den festlige stemning. Overskud af markedet vil blive brugt til særlige aktiviteter for beboere i Sydbycentret og brugere af Aktivitetshuset. Blandt andet bruges pengene som tilskud til underholdning ved juni måneds sommerfest, hvor Dario Campeotto synger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...