Påskefrokost for byens firbenede

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Maxi Zoo Frederikshavn inviterer til påskefrokost for hunde.Privatfoto

Maxi Zoo Frederikshavn inviterer alle byens søde vovser til en vaskeægte påskefrokost for byens hunde søndag den 9. april, hvor der vil være hele tre retter på menuen. Her vil vovsen kunne smæske sig i både sild med tunmousse, lammesteg med fåresoufflé og lammebacon samt isdessert - selvfølgelig velegnet for hundemaver - mens du kan hygge dig med byens andre hundeejere.

Lad også hunden få glæde af påskens herligheder og tag den med i Maxi Zoo Frederikshavn når butikken inviterer alle byens vovser til påskefrokost søndag den 9. april. Her er der dømt ren smagsforkælelse og ægte hundefest med hele tre gourmet-retter på menuen - og det er tilmed ganske gratis. De heldige vovser vil blandt andet kunne stikke snuderne i sild med tunmousse, lammesteg med fåresoufflé og lammebacon samt en lækker isdessert. Alle retterne er naturligvis velegnede for hundemaver, så du kan lade dig inspirere til madskålens næste luksusmåltid.

Populær event

Påskefrokosten kommer i kølvandet på den enorme succes, som Maxi Zoo Frederikshavn oplevede i forbindelse med deres hundejulefrokost sidste år i december. Her mødte byens hunde og deres ejere talstærkt op og havde en hel fantastisk og smagfuld eftermiddag sammen, hvor der både blev leget, smovset og snakket.

- Vores hundejulefrokost var en bragende succes, hvor både hundene og deres ejere havde en skøn eftermiddag med masser af lækker mad og godt selskab, lyder det fra Helle Monica Krog, der er butikschef i Maxi Zoo Frederikshavn.

- Derfor inviterer vi nu til påskefrokost med en menu, der denne gang er inspireret af de traditionelle påskeretter - og som forhåbentlig kan inspirere til lidt ekstra godt i madskålen til påske. Alle retterne er nemlig specielt tilegnet hundemaver med gode bud på nye måder at servere mad for hunden på, fortæller butikschefen, der løbende får forespørgsler på lignende events.

- Allerede til vores hundejulefrokost blev jeg spurgt af flere, om der ikke også kom en påskefrokost. Det er simpelthen blevet en tradition, som vores kunder og deres hunde ser frem til - ligesom vi selvfølgelig selv gør det. Både vores frokoster og fælles gåture er gået hen og blevet et stort tilløbsstykke, hvor byens hunde og hundeelskere kan mødes og få nogle dejlige timer sammen, lyder det fra Helle Monica Krog der glæder sig til endnu engang at være vært for byens firbenede.

Påskefrokost for hunde afholdes søndag den 9. april i Maxi Zoo Frederikshavn, Toftegårdsvej 12, 9900 Frederikshavn. Ring til butikken for at booke bord på dagen.

Det er gratis at deltage, men husk at bestille bord/tilmelde dig til personalet i butikken eller på tlf.: 98122107.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst