Påskekunst i gammelt slagtehus

Ø. BRØNDERSLEV: Igen i påsken er der påskeudstilling i Det Gamle Slagteri på Hyldevej i Ø. Brønderslev. Dorthe Stiller, der står bag galleriet, udstiller selv maleri, og hun har allieret sig med en række kunstnerkollegaer, nemlig Anne-Mette Weinreich fra Aalborg med maleri, Kirsten Olsen, Aalborg, med maleri, Bente Juhl, Aalborg, med maleri, Pia Krarup, Anne Marie Møller, Ø. B. Glaskunst samt Margit Plougstrup, Vodskov, keramik. Der er fernisering skærtorsdag, og udstillingen er åben skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2, påskedag. Den åbnes skærtorsdag af biblioteksleder Bente Kristoffersen fra Brønderslev Bibliotek.