Påskemirakel kan redde Aalborg Vikings

Værløse ønsker ikke at spille i Basketligaen i næste sæson

Aalborg Vikings er endnu ikke fortid i ligaen. Arkivfoto: Grete Dahl <i>Grete Dahl</i>

Aalborg Vikings er endnu ikke fortid i ligaen. Arkivfoto: Grete Dahl Grete Dahl

AALBORG:Aalborg Vikings sagde i midtugen farvel til Basketligaen efter det tredje nederlag på stribe til Værløse Basket Ball Klub (VBBK) i nedrykningsspillet, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at nordjyderne er fortid i landets bedste række.

Værløse har højst overraskende meddelt, at klubben ikke har det nødvendige setup til at spille i ligaen i næste sæson, hvorfor man ønsker at spille i 1. division.

- At deltage på højeste niveau i dansk herre-basket kræver et helt anderledes organisatorisk, økonomisk og sportsligt setup, end vi på nuværende tidspunkt har i VBBK, skriver Værløse på klubbens hjemmeside.

Glæde og skuffelse

Det åbner en dør på klem for Aalborg Vikings, der venter på nyt fra Danmarks Basketball-Forbund. Aalborgenserne hørte først om sagen, da NORDJYSKE Medier tog kontakt til klubben.

- Hvis der er en mulighed for at blive i ligaen, så synes jeg også, at vi skal gøre det. Vi er dog allerede på bagkant rent økonomisk og i forhold til sponsorer, fordi vi ikke havde forventet at blive oppe, siger direktør John Bennetsen, der er forundret over udviklingen.

- Jeg er meget skuffet over Værløse. De ved godt, at økonomi er et stort issue, og alligevel gennemførte man et nedrykningsspil, hvor vi havde 15.000 kroner i udgifter til to udekampe. Det er ikke i orden, siger direktøren, der håber på en hurtig afklaring efter påske.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden